Det er ingen hemmelighed, at ELLE Awards løber af stablen nu på fredag, og ligesom med negle- og ansigtsbehandlinger skal vores hår selvfølgelig også have en god omgang pleje op til den store aften.
ELLE Awards er lige om hjørnet, og som det ofte er med store begivenheder, er pusten langt fra taget af, når de praktiske gøremål er ved at nærme sig sin ende.
Forberedelserne op til et stort event omfatter nemlig også god forberedelse, når det kommer til dig selv. For velplejet hår, negle og ansigt kan altså ikke fikses lige over natten, så her handler det om at tage det i opløbet.
Og i år afværgede TRESemmé et af de gøremål, en række af de gæster, der deltager i årets ELLE Awards på fredag, havde på to do-listen forud for den store aften.
Som optakt til ELLE Awards 2024 havde TRESemmé i år inviteret indenfor til beautylounge i lokalerne hos den populære frisør, Mugshot, i Indre By i København, hvor udvalgte gæster havde muligheden for at komme ned og få en solid hårpleje med produkter fra brandet, der for alvor slog rødder i midt 90’erne, da stylist Emma Edné besluttede sig for at udvikle produkter til hjemmebrug, som var lig dem, man på luksuriøs vis fik hældt fine dråber af i håret hos frisørsalonerne.
Derfor er TreSemmé også i dag kendt som et af de første brand, der gav mulighed for at benytte salonprodukter til hverdagsbrug i hjemmet.
Med det in mente, satte festspændte gæster sig i stole hos Mugshot og fik, alt efter hårtype, plejet sit hår med blandt andet TreSemmés produkter Rich Moisture, Flawless Waves og Keratin Smooth, samt fik stylet håret med blandt andet en blowdry, der fremhævede produkternes evne til at fugte håret samt give glans.
Herunder kan de se, hvordan det foregik, da TreSemmé plejede gæsternes hår op til ELLE Awards.