Hår

Sådan undgår du elektrisk hår

- 20/01/2021

Gør kulden også dit hår elektrisk? Og føles dit hår tørt, uoplagt og glansløst? Så læs med her, hvor vi har samlet 5 tricks og produkter, der kan hjælpe dig af med elektrisk hår.

Særligt i de kolde måneder hvirvler det elektriske hår rundt om hovedet – og det hjælper ikke, når vi vikler vores hår ind i halstørklæder og huer.

Der er ingen tvivl om, at årstiden er synderen for dit elekstriske hår. Det er nemlig fugtmangel og tørhed, der gør dit hår ustyrligt og elektrisk. Heldigvis er der råd for det. Her får du fem tips og produkter, der kan hjælpe dig af med dit elektriske hår.

1. FUGT, FUGT, FUGT!

Se dine hårrutiner efter i sømmene. Hvis du ikke allerede bruger en fugtgivende shampoo, så er det en god idé at skifte din shampoo ud. Specielt i de kolde, tørre måneder kan det gøre stor forskel for dit hår at få det gennemfugtet med en god shampoo og også gerne en balsam. Et andet trick er at skippe nogle dage mellem dine hårvaske – de naturlige olier i dit hår vil nemlig holde det elektriske væk.

2. OLIER ER DIN VEN MOD ELEKSTRISK HÅR

Vær ikke bange for at bruge oliebaserede produkter i håret. Oliebaserede produkter i dit hår kan hjælpe med at tæmme din elektriske manke. Et produkt med arganolie er genialt, fordi det ikke gennemfedter dit hår, hvilket betyder at dit hår ikke bliver tungt og fedtet, men blot bliver glansfuldt og nemmere at arbejde med.

Læs ogå

Frisøren guider: Derfor skal du vaske dit hår mindre

3. KRUS OG ELEKTRISK HÅR

Har dit hår anlæg til at kruse, er det sandsynligt, at du også ofte rammes af elektrisk hår. Når du allerhelst vil undgå den strittende manke, så skal du bruge produkter, der bekæmper krusen, for krus og elektrisk hår går ofte hånd i hånd. Dette produkt sørger for, at dit hår bliver på sin plads i alt slags vejr. Så i stedet for strit og krus, får du blødt og medgørligt hår.

4. HÅRSPRAY-TRICKET

Et genialt trick inden du går ud af døren er at spraye hårlak på din hårbørste, inden du redder håret igennem. Det vil lægge dine elektriske hårstrå ned, så de ikke stritter ud til alle sider – også selvom du tager hue på!

5. CREME TIL ELEKSTRISK HÅR

En helt almindelig kropslotion eller håndcreme kan også været god til at give lidt tyngde i håret i løbet af dagen. Gnid en lille smule creme ud i hænderne, og før dem ned over håret. Det kan være en god måde at undgå elektrisk hår på kontoret, eller når du tager dit halstørklæde eller hue af.

Læs ogå

Få dit tynde hår til at virke tykkere