Hvad er hårserum, og hvad skal det gøre godt for? Læs med her, og find ud af, hvorfor hårserum bør være en del af din hårplejerutine.
HVAD ER HÅRSERUM?
Hårserum er et silikonebaseret produkt, som dækker overfladen af dine hårstrå. Det er altså ikke det samme som hårolie, der penetrerer dine hårstrå og ændrer hårets struktur
Der findes mange typer hårserum på markedet, der tjener forskellige formål og passer til forskellige hårtyper, og det kan være værd at undersøge, hvilken der passer bedst til dig, så du opnår det bedste resultat.
Ud over at give glans og modvirke filtret hår, så beskytter hårserum også dine lokker mod sol og forurening.
SÅDAN BRUGER DU HÅRSERUM
Mange bruger hårserum som et værn mod tørt og skadet hår. Nogle begynder først at bruge serum i håret, når skaden er sket. Hvis du gør hårserum til en del af din hårplejerutine i dag, kan du allerede begynde at beskytte håret mod skader udefra.
1. Find først det rigtige produkt til dig
Vurdér din hårtype for at finde den rigtig hårserum til dig. Ligesom med så mange andre skønhedsprodukter findes der mange forskellige slags, som tjener forskellige behov.
2. Vask håret inden du bruger hårserum
Det er vigtigt at bruge serum på rent hår. Hårserum beskytter håret mod udefrakommende elementer, så det er modstridende at bruge det på allerede beskidt hår.
3. Brug hårserum på den rigtige måde
Alt afhængig af dit hårs længde og tykkelse, så tag 2-6 dråber serum i håndfladen, og gnid det sammen. Brug serum i nyvasket, håndklædetørt hår. Vend håret på hovedet, og massér serum ind i spidserne. Brug efterfølgende et par enkelte dråber i hovedbunden.