90'erne og 00'ernes mest yndede hårtrend har fundet sin vej tilbage.
Denne artikel indeholder sponsorerede links
Du forbinder måske sideskilningen med 90’erne og 00’erne, hvor alt fra fodboldikoner (ja, selvfølgelig taler vi Beckham) til popstjerner yndede at rocke sideskildning med al dens glorværdige tilbehør af farvede highlights og røgfarvede briller.
Og mens sidstnævnte endnu lader vente lidt på sig, er sideskilningen altså igen i stor stil tilbage i modebilledet. Og er det seneste år blevet bannerført af de største stilikoner og celebrities.
Dette blev ikke mindst synligt ved det netop overståede Emmy Awards. For her synes det næsten som, at stjernerne stod i kø for at vise deres mange kreative frisurer med den skarpe skilning.
Og her blev vist mange versioner af den asymmetriske skilning, som stjernerne brugte til at fuldende deres couturelooks.
For skuespiller Claire Danes blev detaljerne på hendes sartlyserøde Balmain kjole fremhævet med en sideskilning, der delte hendes løsthængende page og dermed gav kant til et romantisk look.
For sanger Selena Gomez gjaldt en mere dramatisk version, der emmede af klassisk Hollywood glam i tråd med hendes Oscar de la Renta kjole. Skilningen indgik i en opsat frisure, der fik hendes bølgende lokker til fint at falde over den ene side af hendes ansigt.
Også skuespiller Jessica Chastain havde valgt en dramatisk hårskildning, der var redt skarpt tilbage bag det ene øre, og dermed også understregede det strømlinede look på hendes limegrønne Gucci kjole.
Award-sæsonen kulminerer dermed også ovenpå et år, hvor stilikoner som Hailey Bieber og Margot Robbie for længst har taget sideskilningen til sig.
Der er med andre ord rig grund til at lade sig inspirere næste gang man trænger til lidt fornyelse i sine lokker.
For frisuren kan, som ovenstående viser, gå i alskens variationer og hårtyper. Og så tager den ovenikøbet kun 10 sekunder at lave.
For ekstra skarp skilning kan man med fordel bruge en ‘tail comb’ og fuldende med en hårspray for at sikre at lokkerne bliver på sin plads. Derfor har vi udvalgt to produkter, man med fordel kan bruge, herunder.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.