Det er ikke kun shows, der fylder Paris i øjeblikket. Også kendte fra hele verden strømmer til byen for at overvære designernes nye kollektioner.
Modeugen i Paris er nok den mest kendte af alle verdens modeuger, og derfor er det heller ikke underligt, at byen i øjeblikket summer med travle folk, der skal fra det ene store show efter det andet.
Blandt de travle mennesker er der selvfølgelig også et væld af stjerner og andre kendte mennesker, der er rejst til byen for at være med på første række.
For eksempel kunne du se Cher på både catwalken hos Balmain og blandt gæsterne til Rick Owens, Eva Longoria til Victoria Beckhams første show i Paris og til Elie Saab og selvfølgelig Zendaya til Valentino, som ‘Euphoria’-stjernen er officiel ambassadør for.
Men det er bare toppen af isbjerget. I galleriet herunder har vi samlet alt fra kendte supermodeller til store Hollywood-stjerner, der har gæstet modeugen i Paris og givet os flotte og vilde looks med på vejen.