Vogues årlige Met Gala - modens svar på The Oscars - er altid en modefest uden sidestykke - og 2018-ballet tyder på at overgå sig selv, efter Vogue har afsløret at en helt unik værts-trio skal bære gæsterne gennem festen den første mandag i maj!
Yay! Et nyt år betyder traditionen tro også en ny ‘award season’, hvor de unge, smukke og kendte flokkes i flok i lange rober op ad den røde løber. Fra Hollywoods Oscars, til TV-seriernes Emmys og alle de internationale mode-awards (for ej at forglemme ELLE Style Awards!) er der nok af couture-kreationer og blitzlys i sigte på den anden side af vintermørket.
Men én rød løber skinner i en lidt klarere farve, end alle de andre: Vogues ‘The Met Gala’.
Den eksklusive modegalla, der altid afholdes den første mandag i maj under ukuelig planlægning af Vogues chefredaktør Anna Wintour, forener nemlig mode, kunst, kendisser og red carpet-glamour som få andre events kan hamle op med.
Og i 2018 er der ekstra god grund til at holde øje med The Met Gala, for Vogue har netop løftet sløret for, at modefesten i maj tilsættes et ekstra lækkert touch:
Den legendariske galla skal nemlig i 2018 bæres igennem af tre (ultra stilfulde!) kvinder, der alle har gjort sig særligt bemærkede i år: Som værtinder for The Met Gala 2018 står nemlig, ud over den solbrilleklædte Wintour, Rihanna, Donatella Versace og Amal Clooney. What a cast!
Læs også: De 13 mest stormfulde on/off forhold i Hollywood
Og det er noget af et ansvar, der ligger på de tre værtinders skuldre: The Met Gala er nemlig meget mere end en fest for modekulturens A-listers. Det er verdens mest prestigefulde fundraiser, der hvert år markerer åbningen af den store modeudstilling på The Metropolitan Museum of Art i New York – en udstilling, der er kurrateret af Vogues Anna Wintour. Til festen deltager personligheder fra mode, kultur, kunst og kendis-sfæren, og formålet er indsamle donationer til modeinstituttets udstillinger – og billetprisen starter ved (beskedne) 30.000$!
Den årlige udstilling hædrer hvert år ikoniske og toneangivende møder mellem kunst og kultur, eller personer, der på ekstraordinær vis har skabt et eftermæle i moden og kunsten. Blandt andet blev Alexander McQueen hædret med udstilling Savage Beauty, der blev sat op året efter den britiske modeskabers tragiske død, og desuden tæller listen modeskabere som Christian Dior og Versace, stilikoner som førstedamen Jaqueline Kennedy og tech-bølgen, der pludselig var allestedsnærværende i både moden og kunsten. I 2015 satte Vogue alt på spidsen med udstillingen China: Through the Looking Glass, der er blevet portrætteret i Vogue-dokumentaren The First Monday in May.
… Og netop 2015 blev også året, hvor Rihanna for alvor skred besteg The Met Stairs og stjal al rampelyset i en specialsyet couture-kreation skabt af Kinas førende (og eneste) couture-designer Guo Pei, der netop blev hædret under udstillingen samme år.
I 2017 vakte Rihanna igen spektakulær opsigt i en kjole skabt af den hædrede designer Rei Kawakubo – manden bag Comme des Garçons og årets udstilling: Art of the In-Between.
Derfor er det oplagt, at det netop er Rihanna, der i 2018 skal være værtinde for årets Met Gala – og det endda sammen med to kvinder, der på hver sin vis har markeret sig og sat aftryk i det forgange år.
Læs også: Derfor var supermodel-finalen til Versace showet en stort modeøjeblik
Donatella Versace gjorde comeback som sjældent set før ved at sende 1990’ernes ikoniske supermodeller (Linda, Claudia, Cindy, Helena…) ned af catwalken i sin showfinale under modeugen i Milano i september – et move, der medførte rungende applaus i hele modeverdenen, og sendte et signal om, at selvom der altid kommer nye spillere på banen, er det klassikerne, der består!
Og så er der Amal… Lækker. Super-intelligent. Og gift med George Clooney! Det er faktisk svært ikke at være misundelig på kvinden med det mahognifarvede hår og de lange ben. Den genetisk velsignede civilretsadvokat har wauw’et hele modebranchen med sin ualmindeligt flatterende stil – og ikke mindst evne til at stjæle rampelyset på den røde løber kun ganske få uger efter at have født tvillinger…. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at Amal Clooney er færdig med at imponere både intellektuelt og style-wise, hvilket med sikkerhed er en af grundene til, at det netop er hende Wintour har peget på som co-host for hendes prestige-galla!
Læs også: Blake Lively i vild transformation – kan du kende hende?
Samtidig med den glædelige nyhed om årets værtinder, løftede Vogue også sløret for den udstilling de kurraterer på The Metropolitan Museum of Art i New York, som The Met Gala markerer åbningen af. Udstillingen for maj 2018 har fået temaet: ’Heavenly Bodies: Fashion and the Catholic Imagination’.
Selvom der er tale om en kunstudstilling, vejer temaet altid tungt ikke blot i gæsternes galla-påklædning, men også i modebilledet efterfølgende. Temaet rummer nemlig altid en refleksion over samtiden, og er også toneangivende for de trends, der opstår i kølvandet af åbningen.
… Tænk blot hvor stor en rolle farven gul har spillet de seneste sæsoner, hvilket mange mener er en direkte effekt af Rihannas solgule Guo Pei-kjole med guldbroderier, og punk-temaet fra 2013 var nærmest gengivet en-til-en i et af Chanels efterfølgende shows, hvor iturevne boulce-jakker og sikkerhedsnåle var en gennemgående faktor i kollektionen.
Der er tradition for, at tidens største designere i anledning af The Met Gala teamer up med én kendt muse, som de skaber et unik look til, inspireret af aftenens tema. Og set i det lys, bliver det spændende at se, hvordan kendisser som Kim Kardashian, der ofte danner mode-par med Balmain, fortolker det kropslige 2018-tema, der også rummer stærke religiøse undertoner. Mon det betyder, at vi kommer til at se en mere tildækket Kim på den røde løber?
Læs også: De 13 mest stormfulde on/off forhold i Hollywood
Ligeså er buddene omkring hvilken (eller hvilke) designer(e), der skal stå for de tre meget forskellige værtinders kjoler, selvom det nok allerede er givet, hvad der kommer til at stå i nakken på Donatella. Udstillingen vil rumme kreationer der i tidens løb har været påvirket af religiøse samfundsstrømninger, hvilket blandt andet har været tydeligt hos Balenciaga, Versace, Chanel og John Galliano, samt referencer helt tilbage fra middelalderen.
Alt tyder på, at vi kan vente os et brag af en fest, når mode- og kunstuniverset smelter sammen i et sammensurium couture, modekunst og ikke mindst smukke kendisser, sangstjerner, modeikoner, designere, kunstprofiler og skuespillere…
Med andre ord: vi sidder (næsten) allerede klar til The Met Gala 2018, hvor der endnu engang er lagt op til en modefest og et red carpet line-up og mode-magi, der er ud over det sædvanlige!
Udstillingen åbnes tradtionen tro den første mandag i maj, der falder den 7. maj 2018 – og mens vi venter i spænding på at se de allersmukkeste kendisser den røde løber iført glamourøse couture-kjoler, kan vi tage et gensyn med Rihanna, Donatella Versace, Amal Clooney og mange andre skønheder fra Met Gala de seneste år…Se med i galleriet nedenfor.