Trends

Margot Robbies gule kjole i Barbie-filmen gemmer på et skjult budskab

- 18/08/2023

Og det er langt fra Barbielands lyserøde univers.

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Selv om Barbie-feberen (måske) er ved at ebbe ud, er vi slet ikke færdig med at dissekere de mange looks, som Margot Robbie bærer i sommerens hypede Barbie-film.

Bag tøjet, der er en tour de force gennem Mattel-dukkens mest ikoniske looks de seneste årtier, står kostumedesigner Jacquline Durran. I samråd med filmens instruktør Greta Gerwig er hvert look omhyggeligt orkestreret til at passe til filmens kronologi og ikke mindst Barbies personlige rejse igennem den.

Og her er den gule kjole, som Barbie bærer i en af filmens sidste scener, ingen undtagelse. Den gule farve er nemlig et bevidst valg, der er tiltænkt at signalere Barbies transformation til et ægte menneske. Det fortæller Jacqueline Durran i et interview med Variety.

I filmens scene vender Barbie tilbage fra den virkelige verden til Barbieland. Og det glaserede, lyserøde univers synes pludselig farveløst i sammenligning med den nuancerede menneskeverden udenfor.

Og det er netop den erkendelse, som Barbies gule kjole er ment til at understøtte. Her giver den gule farve en skarp kontrast til de mange nuancer af lyserød, som filmen hidtil har iklædt Margot Robbies ’stereotypical’-Barbie.

Også kjolens snit med ’bias-cut’ og draperede ærmer, afviger fra Barbies vanlige kjolesilhuet. Trods sin nyfortolkning er kjolen dog vanen tro også et genbrugt look fra et af Barbie-dukkens mange kostumer, forklarer Jacqueline Durran.

”Jeg spurgte Mattel, hvad Barbies mest populære kostume de seneste ti år. Det viste sig at være en gul kjole.”

Læs ogå

Margot Robbies vintage looks fra ’Barbie’-presseturen er alt, vi kunne drømme om

Den gule farve er samtidig et nik til en farve, der har haft en omstridt symbolik op gennem modehistorien. I bogen ’Colors in Fashion’ forklarer modehistorikeren Jonathan Faiers, hvordan farven gul historisk set blev opfattet som farlig, da den delte farve med det vanedannende stof opium.

Farvens farlige konnotation er dog i nyere modehistorie blevet versioneret til at sende et kraftfuldt og kvindefrigørende budskab, som Barbie-filmen dermed binder en fin sløjfe på.

Dette år går farven igen i en pastelgul tone, der er blevet døbt ’butter yellow’, og som er blevet spottet på catwalken hos både Max Mara og Loewe.

Foto: Launchmetrics/Spotlight

Max Mara SS23

Foto: Launchmetrics/Spotlight

Loewe SS23

Vil du gøre Barbies gule kjole kunsten efter, har vi her fundet tre gode bud, som du passende kan gå efteråret i møde med.

1
Foto: PR

Kjole, Cos, 790 kr.

2
Foto: PR

Kjole, Arket, 750 kr.

3
Foto: PR

Kjole, Dôen, 2.560 kr.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Sukkede du også efter Margot Robbies jeans i Barbie-filmen? Her kan du købe dem