... og de er ikke bare klædelige. De er også super-behagelige.
Vi har efterhånden prøvet alt: skinny jeans, boyfriend jeans, bootcut, dad, mom, højtaljede og lavtaljede. Der er med andre ord ikke den facon, jeans ikke kan indtage.
Men hvilken jeans-model kommer til at præge de næste 12 måneder?
At dømme efter det vi ser på Instagram og den internationale street style-scene, så tyder meget på, at vores jeans i 2023 ikke kan blive brede nok. Og allerhelst i en forvasket, mørkegrå nuance.
Den brede jeansmode er en direkte forlængelse af 2000-bølgen, som stadig vælter ind over os. De brede jeans, er, tro mod årtiet, lavtaljede, men modsat meget andet, der kommer fra årene omkring årtusindeskiftet, så er de brede jeans frem for alt behagelige og klædelige.
Og de kan tilmed bruges på et væld af måder. Gør som Pernille Teisbæk og sæt en feminin blondetop til de rå denimbukser, eller style dem afslappet med en oversize skovmandsskjorte og læderjakke.
Nedenfor kan du se, hvordan de populære jeans tager sig ud på gæsterne til de internationale modeuger, hvor kun fantasien sætter grænser for brugen og sammensætningerne.