Trends

Derfor skal du eje et par pyntede sko denne vinter

- 17/11/2021

Om det er på grund af lockdown og hjemsendelse, eller bare fordi vi går julefrokoster i møde, er ikke til at sige, men lige nu er et par sko, der kan lidt ekstra, hvad vi craver i ELLEs modeafdeling.

Du skal ud at spise, og har egentlig mest lyst til at have jeans og en T-shirt på, men hvordan dresser du det op? Et par flotte sko, selvfølgelig.

Læs ogå

11 items til et praktisk, chik look

På catwalken viste Chanel både metallic Mary-Janes og pink, girly sandaler på deres Resort og SS22-kollektioner, mens Dsquared2 og Lanvin satser på plateau, remme og metallic. Simone Rocha går efter flade ballerinaer med masser af snøredetaljer. Fælles for dem er, at de bestemt vækker opsigt og spiller på både lillepige- og ladylike-looket.

Så hvad skal du gå efter? Tænk mindre manga-tegneserier og mere Parisian chic. Detaljer som strømper i et par Mary-Janes kan være superfint, men spørger du os, er looket bedst, hvis skoene ikke allerede er alt for klodsede. Og husk at lege med kontrasterne – et par pyntede sko til et par slidte jeans er den perfekte kombination.

Men skal det være festligt, skal du endelig gå all in – det trænger vi alle til engang imellem.

Foto: Imaxtree Jenny Walton giver sine funklende sandaler et quirky tvist med et par strømper i – også et godt tip til at gøre sandalerne lidt mere vintervenlige.

Jenny Walton giver sine funklende sandaler et quirky tvist med et par strømper i – også et godt tip til at gøre sandalerne lidt mere vintervenlige.

Foto: Chanel

Chanels resort-catwalk med metallic Mary-Janes.

Foto: Imaxtree

Pink og ultragirly sko på Chanels SS22-catwalk.

Foto: Imaxtree

Dsquared2s spiller på både sexet transparens og girly Mary-Janes.

Foto: Imaxtree

Ballerinaer med snøredetaljer hos Simone Rocha.

Foto: @hannastefansson

@hannastefansson i et par girly lyserøde Mary-Janes.

Foto: @leandramcohen

@leandramcohen viser, at jeans og en sporty sweatshirt er det perfekte match til et par ladylike sko.

Foto: @aminamuaddi

Amina Muaddi sko i lange baner – et brand du roligt kan gå efter, hvis du drømmer om opsigtsvækkende sko.

Foto: @nodaleto

Skobrandet @nodaleto har især gjort sig bemærket på chunky, pigede sko med masser af plateau.

Foto: @annadelrosendahl

@annabelrosendahl har kastet sig ud i knælange strømper for at understrege lillepigelooket, og det virker for hende!

Foto: @emilisindlev

@emilisindlev går all in og styler sine grønne fjersko med grønne strømpebukser til.

ELLEs modeteam har samlet 11 pyntede sko i galleriet herunder, så du kan klikke dine favoritter hjem til julefrokosten.