Trends

4 ikoniske looks fra dine yndlingsjulefilm, som du let kan kopiere

- 07/12/2023

Pyjamas ala Carrie eller sherlingjakke ala 'The Holiday'? Vi har hevet de stærkeste looks frem fra filmarkivernes juleklassikere.

Kalenderen skriver december, og det gør termometeret i den grad også. 

Og hvis du, som mange af os andre, savner lidt inspiration til, hvordan du kommer stilsikkert igennem vintermånederne, så er du kommet til rette hylde.

For vi har kigget filmarkiverne igennem for de mest stilede julefilm. Og her er en masse (mode)guldkorn at hente. 

For hvad enten vi taler klassikere som The Holiday eller nyere favoritter som Sex and the City The Movie, så er byder de på et væld af looks med alt fra chikke sherlingjakker, fløjlsbløde pyjamasser og elegante pencilshirt. Og de kan altså oplagt kopieres, når næste tøjkrise inden julefrokosten melder sig.  

Derfor har vi samlet en guide til vores fire yndlingslooks nedenfor. 

Mia i ‘Love, Actually’ (2003)

Foto: PR

Bælte, Loewe, 2000 kr. / nederdel, Cos, 900 kr. / Strik, Cos, 450 kr. / støvler, Massimo Dutti, 1.800 kr. / Armbånd, Lie Studio, 2.000 kr, / Ring, Georg Jensen, 2.600 kr. / Læbestift, Mac, farven ‘Gutsy’, 270 kr. 

Ingen jul uden Love Actually, og hvis du som os har set denne klassiker et par gange eller tyve, så ved du, at sekretæren Mia ikke just er en af filmens heltinder. For hvem husker ikke den hjerteskærende scene, hvor Emma Thompson åbner gaven med Joni Mitchell CD’en og dermed indser, at den smukke hjertehalskæde er blevet skænket til mandens indladende sekretær, Mia, i stedet for hende. Heltinde eller ej, så fortæller hendes gardarobe som en anden historie, hvor hendes stilsikre kontorlook af uld miniskirts, mørke turtleneck og chunky smykker er alt, vi drømmer om at arbejde i i december måned. 

Amanda Woods i ’The Holiday’ (2006)

Foto: PR

Jakke, Toteme, 6.600 kr. / Jeans, Cos, 800 kr. / Pumps, Aeyde, 2.650 kr. / Solbriller, Chanel, 3.200 kr. / Strik, Arket, 1.500 kr. / taske, By Malene Birger, 3.000 kr.

Det er ikke kun Jude Law, som vi misunder Cameron Diaz hovedrolle i juleklassikeren ’The Holiday’. For også hendes stilsikre garderobe af vamsede sherlingjakker, elegante turtlenecks og sorte slingbacks er alt, vi drømmer om at indtage snelandskabet i. Instruktøren bag, Nancy Myers, er kendt som en mester udi idylliske filmset, man har lyst til at flytte ind i (Termen ’et Nancy Myers køkken’ har sin egen online fanskare), og vi får straks lyst til at holde jul i et engelsk cottage med dette look. 

Carol i ‘Carol’ (2015)

Foto: PR

Blazer, Polo Ralph Lauren, 5.700 kr. / Solbriller, Persol, 1.700 kr. / Broche, Cos, 370 kr. / Bluse, Cos, 1.350 kr. / Taske, Jil Sander, 12.000 kr. / Frakke, By Malene Birger, 6.200 kr. / Øreringe, Cos, 150 kr. 

Selvom Carol ikke har status som reel julefilm, skal den alligevel med på listen for hovedpersonens eminente stil i højtiden. Den ældre, etablerede Carol, spillet af Cate Blanchett, forelsker sig i den unge kvindelige ekspedient Therese. Delt af både alder, status og tidens forbud mod forhold af samme køn udspiller en umulig kærlighedshistorie. Trods den tragiske fortælling fra en anden tid, fortæller Carols chikke garderobe af skarptskårede peplumjakker, stramme pencilskirts og velvalgte brocher en anden historie, der stadig har gang på jord. 

Carrie Bradshaw i ‘Sex and the City The Movie’ (2008)

Foto: PR

Faux Fur, By Malene Birger, 7.000 kr. / Bukser, Sleeper, 1.700 kr. / Silketop, Lady Avenue, 600 kr. / Støvler, Aeyde, 3.200 kr. / Halskæde, Enamel, 700 Kr. / Taske, Rabanne, 5.900 kr. / Hue, Zara, 200 kr. 

Hvem kan blive vækket nytårsnat og træde ud i sneklædte New York kun iført pyjamas, pels og pailethue? Svaret er selvfølgelig vores allesammens Carrie Bradshaw. For hvem husker ikke den ikoniske scene fra den første Sex and the City film, der fik os alle til at sukke efter bløde pyjamas looks eleveret med perler, silke og høje hæle, der er det perfekte look med både dekadent og sødmefulde elementer til højtiden. 

Læs ogå

Klassisk accessory er blevet julens storfavorit: Sådan bruger du den til årets julepynt

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.