1: APPLE IPADApples Geniale bud på en transportabel computer må være drømmegadget no. 1! Apples Ipad er nem at have med sig, og skal man blogge eller
1: APPLE IPAD
Apples Geniale bud på en transportabel computer må være drømmegadget no. 1! Apples Ipad er nem at have med sig, og skal man blogge eller rapportere fra modeugen, er den simpelthen det bedste værktøj på markedet. Du skal til udlandet for at købe den, men mon ikke den er det værd? Apple Ipad med 16 GB Flash-hukommelse, 4.000 kr. |
|
2: 3 MINI ROUTER
Uden internet er en computer ikke meget værd og specielt ikke under modeugen. Online kan du se film fra de forskellige shows, læse modenyheder, se dagens events, blogge og meget meget mere. Denne transportable router fra 3 kan have flere på samme net samtidig – mere smart bliver det ikke. E5 Mini Router, 3, 2.295 kr. |
3: SONY ERICSSON X10 MINI PRO
Er du uden telefon i modeugen, kan du ligeså godt give op! Telefonen fungerer ikke kun som kommunikationsredskab, den er også din kalender, internetforbindelse og notesblok i de travle dage. Gå i mod Iphone-strømmen og erhverv dig denne perle af en telefon, som er den mindste smartphone på markedet. Den er let, lille og lækker og fås i et hav af farver. Vælg mellem sort, sølv, gul og lyserød. X10 Mini, Sony Ericsson, 499 kr. med 3Boost abonnement |
4: CANON SX 210 IS KAMERA I BRONZE
Tag dine yndlingsnapshots under modeugen med dette chikke kamera fra Canon. Dette bronzefarvede vidunder er nemt at have i tasken og tager superbe billeder. Et perfekt kamera til den travle showgænger – og så er det altså en del nemmere at slæbe rundt på end et spejlrefleks. SX 210 IS kamera, Canon, 2.600 kr. |
5: COPENHAGEN FASHION FESTIVAL APPLICATION TIL TELEFONEN
På Copenhagen Fashion Festivals hjemmeside kan du se programmet for de spændende events, der foregår fra d. 11. til d. 15. august. Se også livefilm fra modeugen, hør podcasts og læs om de mange designere. CFF fås som application til telefonen – så kan du konstant være opdateret under hele modeugen. Den smarte application downloades på www.copenhagenfashionfestival.com |