Mode

Time to care

- 04/04/2011

Designer-ur til fordel for Japan ...

Urmærket Noon Copenhagen har i samarbejde med Dansk Røde Kors valgt at iværksætte en velgørenhedskampagne for Japans ofre.

Kampagnen kaldes ‘Time to care’ og lancerer to limited edition ure, der vil blive solgt til fordel for det hårdt ramte land og dets ofre. Noon Copenhagens kampagne er en 100% non profit-kampagne, der udelukkende samler penge ind til det nødstedte land.

De to unisex-ure produceres hver i 500 eksemplarer, og det forventes, at salget af de tilsammen 1000 ure i alt vil resultere i en donation til Dansk Røde Kors på 300-400.000 kr.

Noon Copenhagens direktør Michael Slipsager forklarer, at Japan netop nu har brug for håb og hjælp og støtte fra de internationale samfund, og netop håb symboliseres i de håbefulde ansigter, der er trykt på urremmen. Urene kan købes frem til d. 1. juni og koster 399 kr. stykket.

De kan blandt andet købes på nooncopenhagen.com samt hos udvalgte forhandlere.