Volkswagen viser lige nu deres hotteste bud på en lille bil med stort format - den nye Polo.
Glem alt om ord som “konebil” og “morfarkørsel”, for den nye Polo er alt andet end kedelig. Den er en gennemdesignet nyklassiker, der vil klæde enhver moderne kvinde – og er specielt forlokkende for alle med sans for godt design og kreativitet. Og så er den oven i købet til at betale.
For feinschmeckere
Polo er bilen til dig, der ikke vil spendere en formue på at være godt kørende, men stadig vil være velklædt – også når det gælder biler. Designerne har lagt vægt på, at det ydre og indre ved Polo skal gå op i en højere enhed. Chefdesigner Walter de Silva kalder det på modersmålet italiensk for “La semplicitá”, og man har bevidst undgået det prangende og fokuseret på rene snit og klare linjer – også kaldet klassisk moderne.
I den nye Polo vil du opleve et materialevalg i højeste kvalitet og overbevisende detaljer, som for eksempel det lækre håndsyede læderrat (ekstraudstyr), de elegante tredimensionelle forlygter og et væld af små opbevaringsrum, til alt det, man er nødt til at have lige ved hånden. Dertil kommer, at Polo nu også har en smart og praktisk dobbeltbund i bagagerummet (ekstraudstyr), så der er plads til det hele, og du har styr på alt.
Sexet og sikker
Nyt formsprog, ny teknik, ny følelse. Sidder man først i den nye Polo, fornemmer man det straks: kvaliteten er høj i materialevalg, perfekte samlinger og kanter, bløde overflader; Polo har noget for alle sanser. Intet virker billigt.
Volkswagen har gjort rigtig meget ud af at skabe en af markedets sikreste biler, nye sideairbags og specielt en kabine, der er gjort ekstra stabil, så du og dine passagerer kan føle jer helt trygge i den nye Polo. Har du børn med i bilen, er Polo selvfølgelig udstyret med de sikkerhedsoptimerede ISOFIX beslag til fastgørelse af barnestole.
Miljøvenlige motorer
Målsætningen for Volkswagen var at udvikle motorer til den nye Polo, der var i stand til at yde maksimalt og samtidig være sparsomme med forbruget og ikke mindst CO2-udslippet. Et godt eksempel er, at Polo kan køre helt op til 27,8 km pr. liter diesel (gælder for 1,6 TDI 90 hk med BlueMotion Technology). Det gør den til en af de mest brændstoføkonomiske og mindst CO2-udledende fem-personers biler verden endnu har oplevet. Og det kan mærkes både på pengepungen og den grønne samvittighed.
Lidt mere af alt – rigtig meget Polo
Volkswagen har med den nye Polo anstrengt sig for at lave en bil, der på alle måder er storladen uden at være stor. Man har puslet om detaljerne og højnet udstyrsniveauet markant: rattet er justerbart i højde og længde, sæderne er optimerede og førersædet kan højdejusteres. I midterkonsollen finder du stik til MP3-afspilleren og ikke mindst er bagagerummet blevet større. Hele 10 liter mere rummer det.
Ud over, at Volkswagen med den nye Polo har skabt en moderne klassiker er den bedste nyhed ved Polo, at du endelig kan få en trendy og gennemdesignet bil uden at betale ekstra for det: Volkswagen tilbyder nemlig den nye Polo til samme pris som den forrige generation, startende fra 149.995 kr.
Du kan opleve den nye Polo på: volkswagen.dk/polo hvor du også kan bestille din prøvetur.