Blogger Sophia Roe har en klassisk skostil og har intet problem med høje, sexede hæle, men hendes nyeste favoritter er de flirtende kitten heels. Vi har kigget i hendes skoskab.
ELLE har været på besøg på hos blogger og stylist Sophia Roe i Indre By i København og har kigget ind i hendes misundelsesværdigt lækre skoskab.
Skokollektionen hos Sophia Roe kan nemt få en hver piges skohjerte til at skippe et slag, for blandt de feminine kitten heels og tårnhøje, sensuelle stilletter gemmer der sig skoskatte fra både Christian Louboutin, Isabel Marant og No.21 – og på ønskelisten står et par slip-ons fra Manolo Blahnik, der også snildt kunne finde vej til toppen af vores ønskeliste!
På billedet øverst i artiklen ses Sophia Roe iførst sine nyeste sko, der er fine små glimmersandaler fra Isabel Marant: “Jeg havde forelsket mig lidt i Saint Laurents glitterstøvler og Balenciagas sko med stene, men syntes disse var lidt mere rimelige i prisen. Festlige sko som disse bruger jeg mest i weekender eller til aftenevents. Min tøjstil er ret maskulin med jeans og skjorter, og så fungerer de som det feminine indslag,” siger Sophia Roe, da ELLE er på besøg.
Kodeordet for Sophia Roe er klassisk og med et feminint touch og unikke detaljer, ligesom hendes fine tøjstil – og den røde tråd er det ekskluisve og luksuriøse.
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi tager dig med på tur i Sophia Roes fine skosamling.
Foto: Philip Høpner
LOUBOUTIN"Jeg har en del Christian Louboutin-sko, og de sorte herunder er et godt eksempel på, hvor meget jeg går op i detaljen. I stedet for et par klassiske sorte sko går jeg efter nogle med detaljer, så man vækker opsigt på en anden måde. Alle Louboutin-skoene er ret høje, og egentlig ikke så behagelige, men jeg er okay med at lide lidt for skønheden. Jeg ville altid vælge et par sko ud fra udseende og ikke komfort. Men en lille gel-sål hjælper da også. Måske det har noget med min højde at gøre, jeg er kun 1.60! Og så er jeg god til at tage cyklen rundt til alt, det hjælper lidt på det."
Foto: Philip Høpner
KITTEN HEELS"Jeg er blevet virkelig vild med kitten heels. Så kommer jeg lidt op i højden, samtidig med at de er behagelige. De bagerste fra No.21 gav jeg mig selv efter et job, jeg havde lavet med Fendi. De andre fra Charlotte Olympia har jeg næsten lige købt, fordi jeg bare ikke kunne stå for dem!"
Foto: Philip Høpner
KLASSIKERNE"Min skostil afspejler min tøjstil ret godt; jeg kan godt lide klassiske items, uden at det bliver kedeligt. I efteråret går jeg mest i høje støvler, fordi de fungerer til alt. De sorte lakstiletter har jeg lige købt på ny, fordi de andre blev slidt op. Det er mine gå-ud-sko, dem ved jeg, jeg kan bruge i byen, uden at jeg skal være alt for sart over for dem. Begge par er fra Notabene."
Foto: Philip Høpner
DE PRAKTISKE"Nogle gange skal det selvfølgelig være mere praktisk, og så hopper jeg i et par sneaks, helst hvide og lidt chunky som disse fra New Balance."
Foto: Philip Høpner
Sophias drømmekøb"Jeg gad godt eje disse til vinterens fester, men der skal nok lige spares lidt op ... "
Manolo Blahnik, 6.200 kr.