Home / Mode / Trends / Sådan spotter du en fake Chanel-taske
Det kan være svært at kende forskel på en ægte designertaske og en kopi. Vi giver dig de bedste råd til at spotte en falsk Chanel-taske.
Mærkevarer som Louis Vuitton, Chanel og Celine bliver kopieret i stor stil rundt omkring i verden, og det kan være svært – selv for det trænede øje – at kende forskel på kopier og den ægte vare.
Vi har talt med Ann Hertha Dujardin, PR konsulent for Inseller.com, som er en online shop for vintagevarer, der har specialiseret sig i køb og salg af den ægte designertaske.
Inseller har eksperter ansat til at verificere taskerne og udsteder et certifikat, der garanterer ægtheden af varerne i shoppen og her deler en af Insellers eksperte sine bedste tips til, hvordan man spotter en fake Chanel-taske.
Der er mange pejlemærker at kigge efter – både detaljerne i sømmene, lynlåsen, logoet på inder- og ydersiden af tasken og læderets kvalitet.
Vi har samlet de bedste tips i galleriet nedenfor.
Foto: Fashion Exclusive Uae
Chanel bruger kun den højeste kvalitet af læder i deres design. De fleste elementer i en Chanel-taske er udført i smidig lammeskind eller kaviarlæder, selv om andre materialer som laklæder, tweed og andre stoffer også anvendes.
Foto: Fashion Exclusive Uae
Chanel er kendt for rudeformet quilt, men generelt for syningerne på en Chanel tasker gælder det, at de skal være jævnt fordelt og symmetrisk i hele stykket.
Foto: Fashion Exclusive Uae
De perfekte syninger er baseret på håndværk fra eksperter og høje standarder, som er et af modehusets varemærker.
Foto: Fashion Exclusive Uae
For det meste bruger Chanel messing, 22/24 karat guld eller forgyldt sølv på deres tasker. Ved forgyldning er stemplet, der angiver forgyldningen, oftest placeret på venstre side af det venstre C på logoet.
Foto: Fashion Exclusive Uae
Når man ser på logoet, skal det højre C overlappe venstre C ved toppen, og det venstre C skal overlappe det højre C i bunden.
Foto: Fashion Exclusive Uae
Chanel-logoet/stemplet inde i taske skal matche farven på taskens ”hardware”.
Foto: Fashion Exclusive Uae
Chanel benytter et system af serienumre til alle deres tasker. Hver taske har en unik kode af syv eller otte cifre trykt på et mærkat inde i tasken, der viser året for fremstillingen. Dette mærkat kan enten sidde i foret eller på en læderfane i den indvendig søm. Afhængig af året kan mærkatet have forskellige kendetegn, herunder skrifttype, logoer, samt glitter integreret i mærkatet.