Helle Vestergaard står bag it-smykkemærket Anni Lu, men hendes hjerte banker også for sko – særligt fra yndlings designeren Isabel Marant. Kom med indenfor og se hendes skoskab.
Helle Vestergaard er stor fan af Isabel Marant, elsker høje hæle (dog ikke de alt for høje) og drømmer om Balenciaga sandaler.
Hun har inviteret os indenfor i sit skoskab, hvor alt fra Nike-sneakers og Vans til Miu Miu støvler optager pladsen.
Hun elsker at shoppe på nettet, og blandt favoritshopsne er Net-a-Porter, Mytheresa og Filuca.
Se Helles flotte skosamling i galleriet.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Morten Germund
Miu Miu’erne er Helles nyeste netkøb. Hun livechattede med en dame på Bergdorf Goodmans hjemmeside og fik dem endelig hjem – inklusive en stor toldregning.
Foto: Morten Germund, PR
Helle er vild med Nikes ’Air Vortex’-model og har dem i flere farver. De ternede Vans har hun haft længe før slipons blev moderne.
De leopard-lilla støvletter (fra Isabel Marant) var en fødselsdagsgave fra Helles mand. Hun brugte dem også meget, men måtte til sidst acceptere, at de faktisk var et halvt nummer for store, så hun solgte dem og fandt dem heldigvis i den rigtige størrelse bagefter.
Helle er stor fan af Isabel Marant. Hun faldt over hendes mærke for mange år siden, før det blev rigtig udbredt, i en lille butik ved Sacre Coeur i Paris.
Helle har drømt om disse sandaler længe. De er en klassiker, der går igen hver sæson – et sikkert køb. Balenciaga hos Mytheresa.com, 2.950 kr.