Home / Mode / Trends / Fem modehits fra 1970’erne, der stadig holder
1970'erne er i fokus i ELLEs aktuelle januar-nummer. Designerne har nemlig kigget i arkivet og genoplivet de fineste modefavoritter fra frigørelsens årti, som f.eks. silkeskjorter med bindebånd og maxikjoler. Hvis du ikke allerede har givet din garderobe en kærlig opdatering à la 70’erne så kig med her, og bliv inspireret til dit næste (70’er)-køb.
1970’erne er tilbage i modebilledet, og derfor sætter vi i ELLEs januar-nummer, spot på årtiet, hvor discoen var på sit højeste, solbrillerne ikke kunne blive store nok og buksebenene svajede i vinden.
Samtidig kan vi lade os inspirere af 1970’ernes kollektiver, der satte fællesskabet i første række, og takke årtiets politiske system for at etablere børneinstitutioner, så kvinderne kunne komme ud på arbejdsmarkedet.
Men nu skal det handle om mode! For stilikoner som Pernille Teisbæk og Trine Kjær har allerede taget 70’er looket til sig, og du kan nemt gøre dem kunsten efter og opdatere vintergarderoben med et 70’er inspireret item eller to.
Kig med i galleriet og find dit favorit-style fra 1970’erne der stadig holder 100 % på modefronten:
Foto: Imaxtree
Maxi-kjolen
Chloé er rigtig god til at bruge referencer til 1970’erne, og da det franske modehus viste sin fall/winter 2016 kollektion, ramte Chloé plet med et blødt 70’er look bestående af løse maxi-kjoler tilsat romantiske bindebånd i halsen, etniske printdetaljer og flæser, der gav looket et fint fald. I highstreet kæder som Zara kan du finde budget venlige versioner af maxi kjolen og danske mærker, som f.eks. Baum und Pferdgarten har også taget maxi-kjolen til sig.
Foto: Bee / queenbee.dk
Bukser med flare
Bukser med flare er svaret på 1970’ernes bukser med vige ben, og bukserne er lige så hotte i dag, som de var dengang. Du finder bukserne med svaj i mange prisklasser og varianter, alt efter om du foretrækker, at dine bukser er stramme i lårene eller vige fra livet og ned. Du kan f.eks. lade dig inspirere af ELLEs Digitale Director, Rose Maria Boelsmand, og finde et par enkle sorte bukser med svaj, eller du kan tænke 1970’erne ind i dit næste jeans-køb og bevæge dig væk fra den stramme silhuet, og ind i det bløde 70’er sving.
Foto: Sean McMenomy for ELLE, januar 2017
Ruskind
Ruskind var stort i 1970’erne og en russkindfrakke, at holde sig varm med i den danske vinter, har sandsynligvis været et kært ønske for rigtig mange kvinder af 1970’erne. Og nu er det lysebrune materiale tilbage i modebilledet, og kommer i et væld af varianter – danske Gestuz har lavet en knælang model, men du kan også få ruskindet i en mere sporty version, som den på billedet fra Af Agger Flachs er et godt eksempel på.
Foto: Bo Lynge for ELLE, januar 2017
Silkeskjorten med bindebånd
Er en skøn 70’er klassiker, som har fået en renæssance anno 2016. Fra highstreet-favoritter, som H&M, til danske modehuse, som By Malene Birger, og videre ud på den internationale catwalk, er den anvendelige skjorte en uundgåelig ny klassiker i klædeskabet. Og skjorten med det fine bindebånd fungerer heldigvis super godt til både hver dag og fest.
Foto: Polfoto
De vige ærmer
Billedet er fra Thy-lejren, hvor fællesskabet i 1970’erne eksperimenterede med det frie samfund, og tiltrak sig international opmærksomhed fra b.la. John Jennon og Yoko Ono. Og måske du kan genkende de vige ærmer på billedet fra moden i dag? De voluminøse ærmer er i hvert fald tilbage i modebilledet og giver, på chic og diskret vis, dit look et strejf af 1970’erne.