Stylist, blogger og tidligere medarbejder på svensk ELLE har en svaghed for plateausko, gladiatorsandaler og herresko. ELLE har fået været et smut i hendes skoskab....
Den smukke og stilfulde blogger og stylist Emma Elwin er ikke kun kvalitetsbevidst, når hun vælger sko. Efter hun har dannet økositet Make It Last, må de også meget gerne være bæredygtige.
I hendes skoskab finder man alt fra flade Dries Van Noten-herresko til rå Saint Laurent-stiletter med nitter. Emma Elwin går til daglig i flade sko, og om sommeren er favoritten K. Jacques-sandaler.
ELLE har fået et kig ind i hendes skønne skoskab. Kig med i galleriet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Emma Svensson
Det vildeste køb. "Jeg forelskede mig i gladiator-sandalerne fra Gianvito Rossi, første gang jeg så dem – illustreret på forsiden af The New Yorker. De var afsindigt dyre, og jeg ville aldrig betale fuld pris for dem, så jeg prøvede at glemme dem igen. En dag faldt jeg tilfældigt over dem på nettet nedsat med 60 procent – der var ét par tilbage i min størrelse. Gode ting kommer til den, der venter."
Foto: Emma Svensson, PR
Favoritterne. "Selv om jeg elsker høje hæle, er disse flade Dries Van Noten-herresko mine favoritter. Jeg bruger dem året rundt og er vild med den tykke gummisål. Jeg kan ikke tage til Paris uden at tage forbi butikken på 7, Quai Malaquais, 6. arr."
Foto: Emma Svensson, PR
Eviggyldige. "Slingback-skoene (t.v.) fra Stella McCartney er en anden favorit, fordi de fungerer lige godt til dag og aften. Manolo Blahnik-skoene (t.h.) er så behagelige, og designet tidløst. De midterste er fra Saint Laurent."
Foto: Emma Svensson, PR
Benforlængere. "Jeg elsker minikjoler, og derfor elsker jeg plateausko, især i nude nuancer, så mine ben bliver ekstra lange. Øverst: Prada, Chloé. Nederst: Zara, genbrug, Minna Heino.
Foto: PR
Emmas næste køb. "Jeg vil faktisk prøve ikke at købe nye sko dette forår, men hvis jeg skulle, ville det være et par nye sandaler." K. Jacques, 1.550 kr.