Som tidligere designer for sit eget skomærke har Cecilie Toklum en misundelsesværdig skosamling, som emmer af rock chick! Se den her...
Cecilie Toklum har holdt lav profil, siden hun lukkede sit eget skomærke, Toklum, for nogle år siden.
Nu er hun tilbage som designer hos accessorymærket Becksöndergaard – og du kan godt glæde dig. Vi har kigget i hendes rockede skoskab.
Læs også: Alexandra Bernardini: Sådan bor jeg!
Se Cecilies seje skosamling i galleriet!
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Pia Winther

Jeg har stort set kun sorte sko. Men til gengæld må de gerne skille sig ud. Plateauskoene, jeg har på er fra et mærke, der hedder Yes, og købt i USA. Jeg har vænnet mig til altid at gå i høje hæle, så det føles helt unaturligt at have flade på. Dengang jeg lavede mine egne sko (under navnet Toklum, red.), gik jeg kun i dem. Måske er det derfor, jeg nu har svært ved at finde sko, jeg kan lide, og sjældent shopper sko herhjemme.
Foto: Pia Winther

Stiletterne her lavede jeg sammen med designer Ole Yde til et af hans shows. Vi sprøjtede dem med spraylim og hældte glimmer ud over dem. De drysser stadig lidt, når man går med dem, men det er jo også lidt festligt.
Foto: Pia Winther

De sorte stiletter var de klassiske fra mit eget mærke. De sidder så smukt på foden og giver rigtig lange ben. Tasken er mit nye design for Becksöndergaard. Skindet er overfladebehandlet; en effekt, jeg blev inspireret til af at se noget olie i vand. Det giver en ret cool struktur.
Foto: Pia Winther

Disse støvler var oprindeligt langskaftede, men jeg fik sat en lynlås på, så længden kan tages af. De er fra &Other Stories, som faktisk laver overraskende gode læster.
Foto: Pia Winther

Jeg lavede pelsstiletterne i et samarbejde med Kopenhagen Fur. Det var, før pelsdetaljer blev moderne, men det er jo ret meget fremme nu, så de er helt perfekte. Der er også pels på sålen, så de er bløde under fødderne. Jeg går meget op i lækre materialer og god støtte – det er de et godt eksempel på.
Foto: Pia Winther

Cecilies næste køb: Jeg drømmer om disse cool sko med masser af plateau.
’Leana’-støvletter, Stella McCartney, 3.170 kr.