Mode

Tag på skovtur i Magasin med din favorit-kendis

- 01/07/2009

Fredag den 3. juli går Magasin og Dansk Røde Kors sammen for at gøre opmærksom på den landsdækkende kampagne ’Håbet lever’.

VIP-picnic-fotoseance og lækre smagsprøver fra kendte stjernekokke.

Fredag den 3. juli går Magasin og Dansk Røde Kors sammen for at gøre opmærksom på den landsdækkende kampagne ‘Håbet lever’.

Hele huset vil boble af spændende aktiviteter kl. 13.30-16.00. Bl.a. inviteres der til fotosession i en smuk bøgeskovskulisse i Magasins stueetage, hvor du kan få taget dit helt private, stjernespækkede skovtursfoto med danske kendisser som Nicolai Coster-Waldau, Nikolaj Lie Kaas, Maibritt Saerens, Uffe Buchardt, Christian Stadil, Marianne Florman,Andrea Elisabeth Rudolph og mange flere, som i dagens anledning stiller op for Røde Kors. Billedet bliver taget af en professionel fotograf, og man betaler det, man synes – dog minimum 100 kr. Pengene går til Dansk Røde Kors’ arbejde.

Knurrer maven efter at have leget picnic i det grønne, så er der delikate smagsprøver i Meyers Deli, hvor stjernekokkene Claus Meyer, Søren Ejlersen og Tina Scheftelowitz tryller med gode råvarer. Du kan også købe en lækker softice lavet af en af Klub 100 VIP’erne. Du bestemmer selv prisen, dog minimum 10 kr., og pengene går direkte til Røde Kors.

De kendte, der denne dag stiller talstærkt op til happenings rundt omkring i Magasin, er alle med i Klub 100, hvor indflydelsesrige og kendte mennesker indsamler penge til Dansk Røde Kors ud fra deres netværk og særlige talenter. Master Fatman og Kuku Agami er også blandt nogle af dem, der stiller op, og de vil stå for den musikalske stemning.

www.magasin.dk
www.drk.dk