Mode

Stopper Victoria’s Secret ‘Swim’ kollektionen?

- 02/05/2016

Om det er lingeri, badetøj, sportstøj eller beautyprodukter, så har Victoria's Secret det hele! Men nu rygtes det, at Victoria's Secret vil stoppe med deres 'Swim' kollektion! Læs mere her...

Amerikanske Victoria’s Secret har snart eksisteret i 40 år og er kendt for sit smukke lingeri og sexede ‘angels’ modeller.

Victoria’s Secret har siden hen lavet flere forskellige produktlinjer af blandt andet badetøj, sportstøj, beautyprodukter, nattøj og selvfølgelig lingeri. 

Det rygtes nu, i følge Vogue, at Victoria’s Secret vil stoppe med at designe badetøj og i stedet fokusere på deres sportskollektion ‘Pink’. Rygterne går på, at ‘Swim’-kollektionen allerede vil være stoppet inden året er omme. 

Victoria’s Secrets tidligere CEO, Sharen Jester Turnet har tidligere udtalt, at ‘Swim’-kollektionen har været en skuffelse, hvorfor der er noget der tyder på, at folkene bag Victoria’s Secret ikke altid har været tilfredse med denne produktlinje. 

Læs også: 15 uforglemmelige Met Gala-moments gennem tiden

Victoria’s Secret vil endnu ikke udtale sig om rygterne, men en kilde til Vogue fortæller, at der vil komme flere detaljer i næste måned. 

Det er derfor ikke til at vide, om det i år er sidste gang, vi ser de smukke kampagnebilleder af de blændende ‘angels’ i ‘Swim’-kollektionen, der får de fleste til at længes efter sol, strand, varme og bikinier.

Men da intet er afgjort endnu, kan du i hvert fald nyde den seneste ‘Swim’-kollektion fra Victoria’s Secret i galleriet nedenfor.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!