Mode

Støt brysterne giver tilbage

- 05/10/2012

Støt brysterne vil gerne takke danske kvinder for deres hjælpsomhed - og derfor giver de nu gratis undertøj bort.

Støt Brysterne og lingeri-kæden Wunderwear inviterer alle kvinder til gratisarrangementer overalt i landet. Alle deltagere får et lækkert sæt undertøj med hjem – helt gratis!

“Der har været en utrolig opbakning fra befolkningen i de 8 år, vi har eksisteret, og det er vi meget taknemmelige for. Det betyder meget for vores arbejde, at så mange bakker op”, siger Birgitte Strand fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Gratis arrangementer og gaver
Derfor vil Støt Brysterne i år takke mange af de kvinder, som har fulgt og hjulpet dem gennem årene ved at give dem noget tilbage. De har indgået et samarbejde med lingerikæden Wunderwear, hvilket betyder at kvinder nu tilbydes en speciel lingeri-aften og en eksklusiv gave – helt gratis!
Wunderwear og lingeri-producenten Missya har til anledningen produceret et unikt sæt seamless undertøj, som alle deltagere vil få udleveret.

 

Marketingchef Christina Christensen fra Wunderwear siger om initiativet:
“For os som landsdækkende kæde betyder det utrolig meget at kunne være med til at til at støtte op om kampen mod brystkræft. Det gør vi bl.a. ved ekstraordinært at åbne dørene i vores butikker til arrangementerne og ved sideløbende at sælge et lækkert sæt undertøj til kr. 210,- hvoraf vi donerer 100,- pr. sæt til Støt Brysterne!”

Eventet finder sted mange steder i hele landet lørdag d. 6. oktober.
Læs mere på facebook og se præcis, hvornår eventet finder sted i din by.