Celebrity style

Mandagsmuse: Fanny Ardant

- 22/08/2016

Hun udstråler selvtillid og livserfaring. Den prisvindende franske skuespillerinde Fanny Ardant er ligeglad med hvad andre tænker, og for hende er alder blot et prædikat der sætter os i bås. Dermed er vi fremme ved temaet for det aktuelle nummer af ELLE, hvor vi sætter fokus på alder, generationer og relationer. Mød den franske rebel her, og få hele hendes historie i september-udgaven af ELLE, som er på gaden nu.

67-årige Fanny Ardant var 32 år og lige blevet mor, da hun i 1981 spillede overfor Gérard Depardieu i den franske film Kvinden overfor. Filmen blev Fanny Ardants gennembrud, og for rollen blev hun nomineret til prisen for bedste skuespillerinde ved det franske prisuddelingsshow César Award. Fanny Ardant lod sig dog ikke forføre af rampelyset, og har altid dyrket det private liv så langt væk fra fotografernes blitzlys som muligt.  Skuespillerinden nægter desuden at spille noget hun ikke er, og derfor måtte hendes første forsidefoto for Franske ELLE tages om tre gange.    

Hvem: Fanny Ardant. Født d. 22. marts 1949 i Saumur Maine-et-Loire, Frankrig

Derfor skal du kende hende:

Fanny Ardant har altid været en rebel. Som stor pige gik hun på katolsk skole og trods forbud, begyndte hun at gå med makeup. Hun vægter ærlighed højere end noget andet, og blev skuespiller, fordi hun brændende ønskede sig ”at sige de rigtige ting på en scene”. Hun har ikke meget til overs for de sociale medier, ifølge hende er det nemlig det skjulte liv, der er det mest spændende.

Læs også: Her er 12 franske it-girls, du skal kende 

At alder ikke spiller nogen rolle i forhold til, hvad du kan nå i dit liv er Fanny Ardant er godt eksempel på. Hun fandt nemlig forholdsvis sent ud af, at hun ville være skuespiller, og brugte sine 20’ere på at studere statskundskab. Herefter fik hun arbejde på den franske ambassade i London, men blev fyret fordi hun ikke mødte til tiden og sløsede med arbejdet. Derefter tog hun forskellige andre jobs, indtil hun besluttede sig for at rejse tilbage til Frankrig og blive skuespillerinde.   

Læs ogsåHilsen fra chefredaktricen: “Er det morfar eller farfar?”

Fanny Ardant er drevet af sin passion, som hun tror på, at man skal turde at følge. Hun har tre døtre med tre forskellige mænd, og dem opdrager hun ud fra princippet om, at det er ok at være anderledes. Faktisk kan Fanny Ardant lide at være en outsider, og det er friheden til at udtrykke sig, uanset hvad andre måtte tænke, der driver hende. 

Højdepunkter:

1974: Føder sin første datter Lumir og debuterer på scenen

1981: Får sin filmdebut og gennembrud med filmen Kvinden overfor

1982: Nomineret til César Award som bedste skuespillerinde for filmen Kvinden overfor

1983: Føder sin anden datter Joséphine som hun får med instruktøren og samleveren François Truffaut, der dør i 1984

1984: Nomineret til César Award som bedste skuespillerinde for filmen Confidentially Yours (Vivement Dimanche!)

1990: Jurymedlem ved Cannes filmfestival. Samme år føder hun sin tredje datter

2002: Nomineret til César Award som bedste skuespillerinde for filmen 8 Women (Huit Femmes)

2002: Lærte engelsk da hun indspillede filmen Callas Forever. Fanny Ardant taler foruden sit modersmål (fransk) også italiensk og spansk.

2016-2017: Har tre film på vej: Waiting for You, Lola Pater og Rock’n’Roll samt sin egen film Rouges sont les rêves med Gérard Depardieu

Læs meget mere om facinerende Fanny Ardant i det aktuelle september nummer af ELLE-magasinet.

I galleriet har vi samlet billeder af inspirerende Fanny Ardant.