Queen B, Bey, B, Queen of Pop - kært barn har mange navne, men allerede her, er der vidst ikke nogen, der er i tvivl om, hvem der er tale om. Beyonce gæster Danmark til sommer - af den, samt et hav af andre gode grunde, fortjener hun denne uges Mandagsmuse!
Der er kun én, der kan få et ord som ”Bootylicious” til at blive et godkendt ord i Oxford English Dictionary. At hun så også har vundet utallige priser og store, anerkendte awards flere år i træk, fået alle kvinder til at glemme de moderne kropsidealer og drømme om feminine former, kan bære så store og tunge øreringe og både gå og danse i så høje stilletter – og så desuden lige har meldt ud, at hun giver koncert i Danmark til sommer – så fortjener Beyonce vidst titlen som ugens Mandagsmuse.
Læs også: Beyonce gæster Danmark til sommer
Hvem:
Beyonce Giselle Knowles, født den 4. september 1981, Houston, Texas, USA
Derfor skal du kende hende:
Et lille stjernefrø blev til intet mindre end en dronning – en dronning af pop.
Hvad der først startede som en ganske lovende karriere med gruppen, Destiny’s Child, endte med at blive noget helt andet og meget større, end nogen havde turde forestille sig.
Efter, Beyonce havde udgivet sin første single som soloartist i 2002, gik det så hurtigt, at hun knapt nok selv kunne følge med. Allerede to år efter, optrådte hun i pauseshowet til den kolossale sportsbegivenhed, Super Bowl, som også dengang havde mediedækning over hele verden. Lige siden hendes optræden den aften i 2004, har verden set hende som en kunstner med en fuldstændig enestående gave, som hæver hende højt op over alle de andre store talenter og dygtige kunstnere i branchen.
Ikke nok med, at Beyonce kan synge og lave kæmpemæssige hit, så har hun også formået at gøre op med et kropsideal, som ellers synes at være så solidt etableret, så det var umuligt at ændre på. Med sine store, kvindelige former, som hun kan bevæge panderynkende vildt og sexet, har Queen B givet os et helt andet og meget mere realistisk og naturligt kropsideal at stræbe og stile efter.
Pop-dronningen over dem alle er bestemt heller ikke bleg for at vise noget hud, når hun optræder, og hun er i det hele taget kendt for at lave så vanvittige performances, når hun afholder koncert, at det tager flere dage at finde jordforbindelsen igen, efter man har oplevet hende live.
Hun har det hele og meeeeget mere, og det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at vi ELLElsker alt ved Beyonce og glæder os helt enormt til over, at hun igen har valgt at skrive Danmark på tour-listen.
Beyonce har om nogen gjort sig fortjent til titlen som ugens Mandagsmuse, og vi er stolte af at overrække den til hende, selvom den blot er en af de lige omtrent hundrede priser, hun har fået tildelt i tidens løb… men jo flere, jo bedre, som man siger. Tillykke Queen B!
Læs også: De 20 allersødeste kendispar
Højdepunkter:
1996: Stifter gruppen, Destiny’s Child
1997: Udgiver debutalbum med Destiny’s Child
2001: Bliver den første afrika-amerikanske kvinde til at vinde ‘’ASCAP: Pop Songwriter of the Year Award’’
2002: Udgiver sin første solosingle, 03 Bonnie & Clyde
2003: Udgiver sit første soloalbum, Dangerous Love
2003: Udkommer med sit største hit til dato, Crazy in Love
2003: Bliver første kvindelige artist til at opnå førstepladsen på både single – og albumcharts i både USA og Storbritannien
2004: Optræder for første gang til Super Bowl
2004: Vinder hele fem priser til Grammy Awards
2004: Vinder ‘’Best International Female Solo Artist’’ til Brit Awards
2004: Bliver udnævnt til en af ‘’50 Most Beautiful People in the World’’ af People’s Magazine
2005: Står bag tre ud af fem af årets Oscar-nominerede sange
2005: Bliver kærester med rapperen, Jay Z
2005: Annoncerer sammen med resten af Destiny’s Child, at de vil gå hvert til sit
2006: Bliver med Destiny’s Child hædret med en stjerne på Hollywood’s Walk of Fame
2008: Bliver gift med sin kæreste gennem 7 år og forlovede gennem 7 måneder, Jay Z
2009: Bliver ‘’Woman of the Year’’ af American music-magazine
2009: Vinder tre priser til MTW Europe Music Awards
2010: Lancerer sin parfume, Heat
2010: Kommer, sammen med Jay Z, i Guinnes Rekordbog for at være det bedst betalte par, efter at have tjent 122 millioner dollars det år
2010: Får titlen ‘’The Worlds Most Beautiful Woman’’ af People’s magazine
2012: Fylder 30 år
2012: Føder sit første barn, datteren, Blue Ivy Carter
2013: Opnår milepælen ‘’Den anden mest tweetede performance i historien’’ med 268.000 tweets per minut
2013: Udkommer med den livslange dokumentarfilm, Life Is But a Dream på HBO
2014: Optræder med On the Run Stadium Tour med kæresten og kollagen, Jay Z
2015: Vinder tre priser ved årets Grammy Awards
2016: Optræder endnu engang til pauseshowet ved Super Bowl
2016: Optræder verden over med Formation World Tour
Bonusinfo:
Queen B har et helt særligt syn på musik, som hun har udtalt sig således om:
‘’Jeg ser musik. Det er mere end bare, hvad jeg hører. Når jeg er tilknyttet til noget, ser jeg straks det visuelle eller en serie af billeder, som er relateret til en følelse, et minde fra min barndom eller tanker omkring livet, mine drømme eller mine fantasier. Og de er alle tilknyttet til musikken.’’
Læs også: Derfor bliver Spice Girls aldrig genforenet
Som den enorme stjerne, hun her, og efterhånden har været i en del år, har Beyonce naturligvis deltaget i et hav af store events og arrangementer, hvor hun har fået paparazzi fotografernes kameraer til at blitze løs. ELLE-redaktionen har samlet nogle af hendes allerflotteste og mest out-standing looks gennem tiden til dig i galleriet.
Psst… husk, at du kan opleve Beyonce i Forum den 24. juli og, at du allerede nu kan købe billet til koncerten lige her!
Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.