Vi drømmer alle om at have en Chanel-taske over skulderen, men ved du egentlig hvem Coco Chanel var? Bliv klogere på designeren og stilikonet, der ændrede moden for altid, her...
Hun startede et af verdens største modehuse tilbage i 1909, og i dag, over 100 år senere, drømmer vi alle om at have en Chanel-taske over skulderen… Need we say more? Ja det gør vi faktisk. For vi vil alle have en bid af Chanel, men kender du egentlig kvinden bag det succesfulde modehus?
Bliv klogere på det ultimative stilikon Coco Chanel her:
Hvem: Gabrielle Bonheur “Coco” Chanel. Fransk designer. 19. august 1883-10. januar 1971.
Derfor skal du kende hende: Hun gjorde op med den traditionelle korset-kvindemode, og beviste at kvinder også skal have lov at gå i bukser, små jakker og stribede trøjer – alt sammen på den chikke måde, naturligvis. Derudover står hun bag (og vi nævner i flæng): No. 5-parfumen, 2.55-tasken, camelia-blomsten og den lille sorte kjole.
Læs også: Derfor er Audrey Hepburn et stilikon
Højdepunkter:
1910: Coco Chanel begynder som hattemager, og sælger dem på 31 Rue Cambon i Paris (hvor butikken stadig ligger i dag). I samme bygning lå også en tøjbutik, derfor nøjes Chanel med hatte.
1913: Chanel åbner sin første tøjbutik i strandbyen Deauville, der sælger luksuriøst tøj til brug ved afslapning og sport. Her sælges blandt andet ‘le marinière’, den stribede bluse, inspireret af sømændende på stranden.
1919: Chanel bliver registreret som couturiere med hovedsæde på 31 Rue Cambon, hvor tøj laves på bestilling.
1922: Chanel lancerer Parfums Chanel og sælger Chanel No. 5 i Galeries Lafayette i Paris.
1927: Chanel udvider og ejer nu hele 5 bygninger på Rue Cambon, fra nr. 23-31.
1932: Coco Chanel tager til Hollywood og klæder skuespillerinderne på, blandt faste kunder tæller Greta Garbo og Marlene Dietrich.
1939: Chanel lukker sine butikker, pga. 2. verdenskrig,
1954: Efter krigen var folk igen modehungrende, og bl.a. Christian Diors ‘New Look’ (der kom frem i 1947) var populært. Men Coco Chanel (over 70 år) var overbevist om at kvinder ville gøre oprør mod de smalle taljer og bh’erne med fyld, og synes det var tid til et comeback efter 15 års pause. I 1954 genåbnede hun sit modehus.
Læs også: 22 streetstyle-darlinger du skal kende
Bonusinfo: Coco Chanel hedder i virkeligheden Gabrielle til fornavn, Coco er blot et kælenavn.
Lær mere: I filmene ‘Coco Before Chanel’ (2009), ‘Coco Chanel’ (2008) og ‘Coco Chanel & Igor Stravinsky’ (2009), kan du blive endnu klogere på kvinden der ændrede moden for altid.