Det flotte par er blevet kampagnemodeller for Burberry i en kampagne skudt af Mario Testino
Det flotte par, skuespiller og model Sienna Miller og hendes skuespillerkæreste Tom Sturridge, er blevet kampagnemodeller for Burberry i en kampagne skudt af Mario Testino.
Det forelskede par har allerede én vellykket co-produktion bag sig, nemlig datteren Marlowe, som fylder et år i juli i år.
Der har gået mange rygter om, at Tom Sturridge og Sienna Miller skulle have gang i et samarbejde med netop Burberry, og disse rygter fik ekstra ben at gå på, da parret mødte op hånd i hånd ved årets The Met-gala iklædt top-til-tå i Burberry – begge to.
Christopher Bailey, som er chefdesigner for Burberry, fortæller ifølge amerikanske People, at fotoskydningen var en dag fuld af kærlighed og latter, og det ses tydeligt på især det ene kampagnebillede, hvor parret kysser – og gemmer sig bag en leopard-clutch.
Se også: Prins Nikolai springer ud som model for Burberry
Se flere billeder af parret – samt endnu et Burberry-kampagnebillede af dem – i galleriet.