Så er det slut med det fine søster-samarbejde ...
De to modeglade søstre, skuespillerinden Sienna Miller og hendes designer-søster Savannah Miller, har begge to forladt deres fælles brand, Twenty8Twelve.
Det skyldes dog indenlunde en dårlig tone imellem de to søstre, der siger, at det er en drøm at arbejde sammen, hvilket de meget gerne vil gøre mere af i fremtiden. De to søstre bor stadig sammen, og de spørger hinanden til råds om alt imellem himmel og jord – især i relation til mode.
Storesøster Savannah er mor til tre børn, og Sienna er gravid med sit første, men at de to skulle have droppet firmaet til fordel for familien har heller intet på sig, da de begge sætter karrieren og arbejdslivet højt, siger Savannah.
De har blot begge brug for at prøve noget nyt.
Hvad fremtiden helt præcist byder, vil Miller dog ikke ud med – hun nøjes med at sige, at hun har nogle spændende samarbejdspartnere og glæder sig meget til projektet.
Vi glæder os bare til at se mere mode fra Miller’ne …