Model og blogger Hanneli Mustaparta har en sikker og sej stil. Se her, hvordan du gør hende kunsten efter
Hun er både en af verdens mest succesfulde modebloggere, er fotograf og arbejder som model. Norske Hanneli Mustaparta er ikke til at komme uden om, og vi ELLEsker hende. Derfor er hun denne uges stilikon.
Hun blev model som 17-årig. Hun var sikker på, at hun aldrig ville blive topmodel (det er vi nu ikke helt enige i …) og begyndte derfor at udforske sin anden store passion: fotografi. Hendes blog blev hurtigt verdenskendt, og nu bidrager hun bl.a. til Vogue.com.
Hun er både aktuel som model for det danske modehus InWear og franske Louis Vuitton, hvor hun sammen med Elin Kling og russiske Miroslava Duma medvirker i den fineste video med pariser-stemning.
Hendes stil er eksperimenterende og modig, og så banker hendes hjerte for mærker som Acne og Mulberry. Hendes kendetegn? Det søde smil og de uendeligt lange stænger!
Vil du have Hannelis sikre stil? Så har du kun brug for tre kerneingredienser: Se Hannelis musthaves i galleriet nedenfor.