Tag forskud på forårets friske farver med en pink t-shirt med et fint print, som rammer plet i modebilledet lige nu. ELLEs Digital Director, Rose Maria Boelsmand, er faldet pladask for en t-shirt med et helt særligt glimmerprint...
Selvom det kan være fristende at iklæde sig sorte beklædningsgenstande i disse kolde og mørke tider, nærmer foråret sig med hastige skridt – og hvilken bedre måde at byde foråret velkommen end med en farvestrålende t-shirt med print? Vi har fundet den perfekte t-shirt til dig.
Læs også: 3 streetstyle-tendenser, vi ser lige nu
T-shirts med print og statements er alle steder lige nu, så selvfølgelig er denne uges ELLEment en t-shirt – men ikke bare hvilken som helst t-shirt. I denne uge har ELLEs Digital Director, Rose Maria Boelsmand, kastet sin kærlighed over en candyfloss-lyserød én af slagsen fra Être Cécilie med det skønneste flamingo-print i sølv glimmer. Om t-shirten siger hun:
”Nu hvor vi er halvvejs gennem februar, er udsigten til forår og lysere tider synlig i horisonten. En farvet sag er en glimrende måde at tage forskud på forårets fine farver i sit outfit – og lykken er (næsten) ikke fuldendt uden en glimmer-flamingo eller to”
Se også: Ugens ELLEment: Glimmer strømper
Selvom t-shirten er en fest i sig selv, kan du både dresse den op og ned. Brug den i et afslappet hverdagslook med jeans og sneakers eller til en aften ude med en plisseret nederdel og stiletter.
T-shirt, Être Cécilie, 740 kr. – kan købes her.