Shopping

Ugens ELLEment: Halskæde fra Delphine Pariente

- 11/05/2017

Du kan næsten ikke undgå de mange cool statement-items denne sæson, men nogle gange kan de virke lidt for vilde. Derfor har ELLEs Digital Director, Rose Maria Boelsmand, i denne uge fundet en statement-halskæde, der både er diskret og fin…

De internationale catwalks slog det fast – din T-shirt må gerne vise et cool statement denne sæson. Men har du ikke lyst til at bære et statement midt på trøjen, kan du sagtens stadig være være med på trenden. Der bliver nemlig lavet masser af fine smykker med små, søde statements, og i denne uge har ELLEs Digital Director, Rose Maria Boelsmand, forelsket sig i en helt særlig kæde. 

Om den skønne guldhalskæde siger Rose Maria Boelsmand:

”En statement halskæde kan sagtens være spinkel og diskret, som den fine sag fra franske Delphine Pariente med teksten ’Petit Coeur’ indgraveret. Spinkle halskæder er superfine til at skabe personlige udtryk – særligt når de sættes sammen flere på én gang og gerne et miks af nyt, gammelt, dyrt og billigt”.

Den søde halskæde fra Delphine Pariente koster 640 kr. og kan købes her

ELLE Style Awards banner