I denne uge har ELLEs redaktionschef, Nikita Hoffmann Andersen, nye sneakers, en kunstudstilling og trøffel-galore-frokost på hjernen.

Spa night
Til min fødselsdag for et par uger siden ønskede jeg mig kun oplevelser, og jeg er stadig ved at indløse nogle af dem. Så smart! I dag skal jeg i Aire med en god veninde, og jeg glæder mig så meget til at zone ud og dykke ned i de mange termiske bade.
Aire Ancient Baths Copenhagen, Ny Carlsberg Vej 101, 1799 København.

Souvenir
Jeg var en smuttur i Amsterdam i sidste uge og sørgede selvfølgelig for at købe den vigtigste souvenir, kasketten, med hjem. Jeg samler efterhånden på dem.

Let there be light
Jeg har aldrig ønsket mig en lighter før, men den her, der faktisk er en lighter-case fra Sophie Buhai, er simpelthen så pæn. Jeg drømmer om at tænde mit kalenderlys med den hver dag i december.

Sølvbeklædning
Den danske art director Freja Wewer har designet sine første sneakers for Asics, og jeg har allerede klikket dem hjem. Jeg vil bruge dem med blå jeans og kashmir-sweatere hele vinteren (når mine UGG skal have pause).
Sneakers, Asics, 1.100 kr.

à mon avis
... holder endnu engang pop-up-udstilling og kunsthandel med unikaværker af danske samtidskunstnere. Hvis ikke jeg lige havde investeret i et værk, ville jeg stå klar og allerhelst for at få fingrene i dette værk af Jonathan Nørgaard Dahl.
à mon avis, Ingerslevsgade 124, København V.
Åbningstider:
24. november, 16-21
25. november, 10-18
26. november, 10-17

Bjørnestik
Jeg tror nærmest ikke, der er noget i Holly Golightly, jeg ikke vil have på. De her nye Brown Bear- og Polar Bear-strik er ingen undtagelse. Så cute!
Strik, Holly Golightly, 3.995 kr.

TrøffelDRØM
Atelier September har åbent ny lokation i Hellerup, og den her trøffeltoast, de serverer, ligner jo en DRØM. Hele cykelturen fra Frederiksberg værd, forestiller jeg mig.
Atelier September, Hellerup Strandvej 134, 2900 Hellerup.

Striber
En stribet skjorte i god kvalitet kan bruges året rundt. Jeg ønsker mig den her i lyserød.
Skjorte, Graumann, 1.600 kr.