Buying Director hos Mytheresa, Tiffany Hsu, er selvfølgelig fast inventar ved de internationale modeuger, og da designerne i løbet af årets første måneder viste sine bud på efterårs- og vinterkollektionerne, blev Tiffany spottet i adskillige 'on-point-looks'. Stjæl stilen her.
Luksus-webshoppen, Mytheresa.com, blev grundlagt for 13 år siden. I dag tilbyder siden tøj, sko og accessories fra over 200 internationale designere, og kvinder over hele verden kan shoppe de nyeste trends fra velrenommerede og velkuraterede designere.
Men hvem vælger egentlig, hvad du skal kunne shoppe, når du besøger webshoppen og scroller igennem de mange styles fra de mange forskellige brands?
Taiwan-fødte Tiffany Hsu er Fashion Buying Director hos Mytheresa. Hun har en uddannelsesbaggrund i design fra de anerkendte skoler, Central Saint Martins College of Art & Design i London og Istituto Marangoni i Milano, og så har hun tidligere indkøbt til luksushuset, Selfridges, i Storbritannien. I oktober 2017 blev hun udnævnt Fashion Buying Director hos Mytheresa.
Vi tog en snak med hende om hendes favoritlooks, som hun bar under de internationale modeuger – for mange af de styles, Tiffany iklædte sig, er nemlig online, så du kan shoppe dem nu.
Men hvad skal du få efter? Hør dommen fra Fashion Buying Director, Tiffany Hsu.
Hvilket af lookerne er din favorit og hvorfor?
Maison Margiela-runway-looket, som jeg bar under Paris Fashion Week, var bestemt et af mine favoritter. Den maskuline blazer giver en helt ny æstetik, selv om silhuetten har eksisteret i nogle sæsoner nu. Den hvide farve på det houndstooth-ternede stof kombineret med bæltet giver dig en markeret talje og brede skuldre – et feminint touch til det store look. Desuden elsker jeg symmetrien i hele looket, hvilket afspejles i blazerens mønster, den nye Margiela-taskesilhuet og min frisure.
Hvad er generelt din yndlingstrend til forår og sommer?
I øjeblikket elsker jeg dristige farver og minimalisme, som begge passer ganske pænt sammen – fx som vist hos Bottega Veneta. Daniel Lee er banebrydende for den nye, rene æstetik for det italienske mærke – han kombinerer deres tilbehør som fx mules og flettede tasker i poppende farver med ret minimalistiske ready-to-wear-looks i beige og sort. Tøjets fokus lægger sig inden for snittet, de detaljerede skuldre, det spændende strik og håndværket, mens tilbehøret leverer “wow-effekten”.
Hvilke stykker fra vores efterårs- og vintergarderobe kan vi stadig bruge i vores forårslooks og hvordan?
’Combat boots’ er en grundsten og giver en øjeblikkelig elevation af ethvert look, uanset hvilken sæson. Jeg vil bruge mine Prada- og Bottega Veneta-versioner flittigt til foråret og vil kombinere dem med boxy suits eller maxi-kjoler.
Hvilke danske designeres forår- og sommerkollektioner kigger du efter?
Elhanati er et af mine foretrukne smykkemærker hos Mytheresa. Jeg elsker de chunky, gyldne smykker. Et andet vidunderligt dansk brand til de varmere dage er Cecilie Bahnsen – hendes drømmende kjoler i fine farver med deres puffede ærmer bliver let en garderobeklassiker. Jeg blev især forelsket i hendes victorianske kjole i hvid, som jeg vil bruge med støvler eller sandaler. Ganni kan man heller ikke undgå, når vi taler om danske mærker. Det har altid været mit go-to-scandi brand. I forbindelse med 10-årsdagen for mærket designede Ditte Reffstrup en eklektisk kollektion på satinstof, der blev lavet i sjove kjoler, bluser og jakker.
Hvad står der på din ønskeliste?
Jeg venter i øjeblikket vores kommende The Row capsule collection, der lanceres i april. Alle items er tidløse og af utrolig kvalitet, hvilket gør dem til en vidunderlig investering.
Se 7 af Tiffanys modeugelooks i galleriet herunder og stjæl stilen: