Drømmer du også om at iklæde dig en smuk pailletkjole tilsat et voluminøst krøllet hår, som denne måneds forsidemodeller Louise P. og datteren Maya? Det forstår vi godt, og derfor får du i denne uges ELLE-guide masser af inspiration til, hvordan du selv opnår det cool forsidelook. Læs med her…
Den smukke model Louise P. og datteren Maya, pryder denne måneds forside af ELLE, iført en fantastisk pailletbesat kjole, store statement smykker, som leder tankerne hen på Afrikas savanne, og ikke mindst et stort voluminøst hår og en naturlig make up holdt i jordnære farver.
For at gøre looket mere hverdagsanvendeligt kan du gå efter en lettere pailletkjole og tone looket ned med et par flade sandaler og enkelte statement smykker, som gerne må være af materialet horn og tilsat perler.
Læs også: Shoppeguide: Sæsonens 10 fineste pyjamassæt
Giv håret en masse kærlig pleje ved at bruge nogle gode produkter til, at skabe hold og volumen, og hvis du ikke er så heldig at være beriget med fine krøller fra naturens side, kan du med rette bruge et stort krøllejern til at lave de bløde krøller.
Husk at slutte af med en god hårspray, som både giver håret en fin glans og let struktur. Til sidst er det vigtigt at undertone make-uppen lidt, så håret og outfittet kommer til sin fulde pragt. Hold dig gerne til jordnære farver og giv kun læberne en dyb blommefarve, som vil komplimentere den fine glød.
Se med i galleriet nedenfor eller køb det nye ELLE-magasin, som er på gaden i dag, for at få endnu mere inspiration til det fantastiske look, hvori du tilmed kan opleve den flotte modeserie ‘Som mor, så datter’ med Louise P. og datteren Maya.