Shopping

Shoppeguide: Stjæl forside-looket og bliv pariser-chik

- 28/04/2016

Smukke Alena Blohm pryder månedens forside med parisiske vibes på bedste vis. Her guider ELLEs moderedaktion dig til, hvordan du selv kan opnå det chikke franske forsidelook...

Hop i et par fine jeans, en hvid top, en smuk blazer og bind et blødt silketørklæde om halsen, og du er ’good to go’!

Tørklædet om halsen er efterhånden ved at være en trend, der er kommet for at blive, og så er det en nem måde at give dit look et fransk twist på. 

Læs også: Dagens drømmekøb… Cholé sandaler

Luft fødderne og hop i et par flade sandaler med nogle fine detaljer, og du er klar til at gå byen tynd. Hold makeuppen naturlig med ’less is more’-princippet og tilføj lidt ‘drama’ ved at male neglene en i en dyb rød farve.

Sprøjt dertil også gerne en lækker fransk parfume bag ørene – du kan for eksempel prøve kræfter med den franske moderedaktørs favorit duft, ‘Bois et Musc’ fra Serge Lutens. Mhm… Den er skøn, skulle vi hilse og sige. 

I galleriet galleriet nedenfor guider vi dig til, hvordan du kan opnå det smukke og franske look.

Psst… Du kan finde endnu mere inspiration og endnu flere tips i det nye ELLE maj, som kommer på gaden i dag!