Denne sommer står i fine folder og plisseringers tegn, hvilket vi er vilde med på ELLEs moderedaktion. Den plisserede nederdel er nemlig super anvendelig og kan både styles op og ned efter anledning. Her guider vi dig til denne sæsons bedste fund, så du kan blive inspireret til dit plisserede sommerkøb…
Den yndige og ’lady-like’ plisserede nederdel er kommet for at blive, og heldigvis bugner både luksus- og highstreet-butikkerne med fine varianter, hvor du kan gå på opdagelse i det brede udvalg af lækre materialer, fine farvekombinationer og forskellige længder.
Vælg nederdelen i en opsigtsvækkende farve eller print for et cool touch, og sæt gerne et par sneakers og en hvid t-shirt til for at skabe en sporty kontrast til den feminine nederdel.
Læs også: Acne Studios lancerer ny emoji-inspireret kollektion
Den plisserede sag er også helt ideel at bruge til finere arrangementer, blot ved at tilsætte en fin top eller skjorte, høje stiletter, røde læber og cool accessories.
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har støvsuget alle de bedste websites for at finde de fineste plisserede sager til dig.
Psst… Husk at du kan finde mere inspiration i det nyeste ELLE magasin, som er på gaden nu…