Vi ELLEsker den fine pyjamas, som efterhånden ses mere i gadebilledet end indenfor soveværelsets fire vægge. Vi guider dig her til denne sæsons fineste, hvad enten du er til print, klassisk sort eller sarte pasteller…
Den fine silke pyjamas er efterhånden blevet et must-have i garderoben, og det forstår vi da egentlig godt!
Den fine pyjamas er nemlig et super fint og feminint alternativ til det klassiske suit, og heldigvis er den nem at style både til hverdag og fest, som sæt eller hver for sig.
Hop i pyjamassen og tilsæt flade sandaler og simple smykker for et casual hverdagsoutfit, eller pift looket op med høje hæle og røde læber for en festlig aften i byen.
Pyjamassen er også helt ideel at bruge hver for sig, hvor du eksempelvis kan style de løse bukser med en festlig top og cool accessories, og ligeledes kan du tone pyjamasskjorten ned med et par jeans for at fremhæve det tomboy-chikke look.
Læs også: Dagens drømmekøb… Olivia von Halle sovemaske
Se med i galleriet nedenfor, hvor vi har fundet de bedste og fineste pyjamasser indenfor både high-end og high-street butikkerne.
Psst… Vil du have endnu mere inspiration til pyjamas-looket? Så skynd dig ud og køb det nyeste ELLE-magasin der er på gaden lige nu. Her kan du få endnu flere gode tips til pyjamas-tendensen…