Shopping

Shoppeguide: Få forsidelooket og bliv sommerlækker i dansk design

- 30/06/2016

På månedens forside stjæler Line Brems spotlightet og stråler, iført dansk design fra top til tå. Læs med her hvor ELLEs moderedaktion guider dig til, hvordan du kan blive lige så forside-lækker som Line…

På ELLE-redaktionen går vi all-in på dansk mode, og elsker vi nogen højere end alle vores kære danske designere? Nej vel…

Efterhånden har diverse verdenskendte stjerner såsom Gigi Hadid, Rihanna og Kendall Jenner også fået øjnene op for dansk design.

Denne sæson skal du gå efter de romantiske toner i lyse nuancer. Udnyt blonder, frynser og flæser til fulde, og sæt prikken over i’et ved at tilføre nogle mere rå smykker for at give looket kontrast.

Læs også: Her åbner der en ny Isabel Marant butik

Hvis du ikke er i kjole-humør, kan du til hver en tid bytte den ud med en skjorte og en nederdel eller et par bukser i samme look. Smid en taske over skulderen i samme nuancer, og du er good to go!

Hold make-uppen og håret så naturligt som muligt, men tilfør gerne lidt ekstra på øjnene og øjenbrynene.

Se med i galleriet nedenfor eller køb det nye ELLE-magasin, som kommer på gaden i dag, for at få endnu mere inspiration til det romantiske rå look, fuldført i dansk design.

Modellens styling: Kjole, Designers Remix, 2.000 kr. ’Dew Drop’-halsring, 3.700 kr. ’Marcia’-ring, 1.900 kr. ’Aura’-armbånd, 3.450 kr. Alle fra Georg Jensen. ’Shooting Stars’-ørestikker, Ole Lynggaard Copenhagen, ‘Nature’-kreol-øreringe, Ole Lynggaard Copenhagen, 1.550 kr.