Shopping

Shoppeguide: 10 luftige shorts

- 17/03/2016

Vi ved godt, at der stadig er lidt tid endnu, inden vi skal vise de bare ben frem i sæsonens fineste shorts, men her på ELLE-redaktionen er vi simpelthen blevet så forelsket i sæsonens luftige shorts, at vi bare må tage hul på sommergarderoben allerede nu…

Shortsene er en evig klassiker i vores sommergarderobe, for de kan let bruges på mange forskellige måder og mange forskellige anledninger. Alle steder lige fra på jobbet, til strandturen og cafébesøg med veninderne, samt ved mere festlige lejligheder. Dog handler det, ved de mere festlige lejligheder, blot om at kombinere shortsene med de rigtige accessories, så party-looket bliver festligt fuldendt. 

Du kan blandt andet skabe et fint hverdagslook ved at tilsætte silkeskjorten, nogle lyse sneakers eller et par sandaler. Fuldend looket ved at smide den lyse taske over skulderen og, i det koldere forår, en lille jakke. 

Læs også: Shoppeguide: 10 fine forårssandaler

Hvis du er en af de heldige, der snart skal på stranden, så er strandlooket det nemmeste at matche, da det ikke kræver det store. Her kan du blot tage nogle lette smykker på, finde den fine blonde bluse frem, og hoppe i sommerens sandaler eller espadrilles.

Skal du derimod til fest, så kombinér gerne shortsene med en fin top og nogle stilletter. Tag gerne de markante smykker på, og fuldend looket ved at farve læberne røde.

Se med i galleriet, hvor ELLEs moderedaktion guider til de bedste bud på 10 sommerlige shorts. 

Psst.. Se flere shorts på side 104 i ELLEs april-nummer, som du stadig kan nå at få fingrene. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.