Shopping

Shoppeguide: 10 klassiske stiletter

- 20/10/2016

Et par lækre stiletter tilføjer noget ekstra til ethvert outfit, og hvad end du er iført en lækker pyjamas eller jeans på en hverdag, er der ikke noget mere feminint end de høje hæle. ELLEs moderedaktion har fundet 10 par stiletter, der rocker din efterårsgarderobe.

Det rigtige par hæle kan redde ethvert outfit, og du kan sågar smutte ud i dit nattøj (hvis det altså er en lækker pyjamas) – så længe du bare tilføjer et par hæle.

Der sker nemlig noget, når vi tager stiletter på, de tilføjer noget særligt til et outfit – alting bliver lige en tand mere lækkert og sofistikeret med et par ekstra centimeter.

Du får en bedre holdning og udstråling – og for de fleste giver den ekstra højde bare lidt ekstra selvtillid.

Læs også: Shoppeguide: Få forsidelooket og bliv biker chic som Mathilde Gøhler

De højhælede sko er et eviggyldigt og uomtvisteligt symbol på kvindelighed. Intet er mere feminint end et par lange stænger i et par stiletter eller pumps.

Dette efterår skal du gå efter et par med detaljer, pynt eller en flot farve.

Er du mest til de klassiske sort pumps, så vælg dem i en anden højde end du plejer eller med en markant hæl. Kast dig ud i det og prøv noget nyt!

I galleriet har ELLEs moderedaktion fundet 10 par, som vi gerne vil gå efteråret i møde med: