Den hvide tanktop er populær som aldrig før, og siden vi spottede Loewes logo tanktop på catwalken i efteråret, har vi drømt om at få fingrene i den. Den er selvfølgelig blandt de 10 udvalgte tanktops, du skal gå efter lige nu.
Det er ikke kun hos Loewe, at tanktoppen ses på catwalken.
Trenden fortsætter til næste vinter, hvilket vi blandt andet så hos de italienske modehuse Prada og Bottega Veneta, da de viste deres AW22-kollektioner i Milano for nogle uger siden.
Vi er også fans! Toppen tilfører et cool og sporty touch til dit look, og hvad enten du er til racerbag, rib, cutouts, klassisk hvid eller farverig, er mulighederne mange.
Tanktoppen er altid en sommerfavorit, men du kan sagtens bruge den allerede nu med en chunky cardigan over, oversize jeans og masser af smykker.