Den stilfulde midikjole er en fornuftig investering, da du kan benytte dette item året rundt; om foråret med jeans indenunder og med bare ben, når sommeren for alvor melder sin ankomst. Se 10 af moderedaktionens bedste bud på de pæneste midikjoler lige nu.
Vi skriver nu officielt forår i kalenderen, hvilket vil sige, at vi har taget hul på det længe ventede forår. Desværre er det også en kendsgerning, at det danske vejr ikke er det mest pålidelige, hvorfor det kan være en større videnskab at udvælge dagens helt perfekte outfit. Midikjolen er den perfekte løsning i overgangsperioden, hvor vejret både kan byde på regn og blæst, såvel som sol og sommer.
De løse midikjoler kan bruges året rundt, og kan både være feminine med hæle og cool med sneakers. Brug de knælange kjoler med jeans og et par finurlige strømper i eksempelvis glitter nu, og med bare ben når vi nærmere os sommeren for alvor.
På redaktionen er vi især vilde med de knælange kjoler i sommerens mange print og sommerlige farver med fine detaljer som flæser eller en fremhævet talje. Gå efter den pasform, du synes klæder din figur bedst, hvad end det er en kjole, der fremhæver taljen som hos Lovechild 1979 eller en løsere model som Custommades zebraprintede kjole.
Alt du skal gøre nu er, at bladre gennem galleriet nedenfor og finde dit næste favorit-item!