Det er forår, og derfor drømmer vi om at hoppe i et par fine nye sko. ELLEs moderedaktion har fundet deres 10 bedste bud på søde åbne sko med chunky hæle.
Det er blevet forår, og varmere tider er på vej – så hvorfor ikke forkæle dig selv med et par fine nye sko? Denne sæson skal du gå efter et par med chunky hæle.
Et par sko med chunky hæle pifter lynhurtigt dit hverdagslook op og gør dit outfit ekstra feminint. Desuden er de lave hæle perfekte til at danse i hele natten lang uden at få ømme fødder, og så får de samtidig dine ben til at se længere ud. What’s not to like?
Læs også: Shoppegalleri: Få det lækre forsidelook à la Caroline Wozniacki
Der findes et hav af muligheder, når det kommer til sko med en chunky hæl. Du kan både gå efter en af de mere klassiske i en mørk farve, sætte lidt kulør på med en sart pastelfarve eller, hvis du er modig nok, hoppe i et par farverige af slagsen.
Vi ELLEsker chunky hæle på redaktionen og har samlet et lille udvalg i galleriet, som kan give inspiration til dit næste forårsfine køb.
De viste produkter i galleriet kan indeholde reklame i form af affiliate links.