Kalenderlyset nærmer sig hastigt d. 24. december, hvor julen kulminerer i en fest med brun sovs og kartofler, flæskesteg, julehygge, risalamande - og selvfølgelig en masse julegaver. Vi glæder os til at forkæle dem, vi har kær med fine smykker, cashmere sokker og gode oplevelser - men vi glæder os selvfølgelig også til selv at blive forkælet en smule. Herunder kan du se, hvad ELLE-redaktionen håber på at finde under juletræet i år.
December måned går som altid overraskende hurtigt, og før vi får set os om, er det pludselig juleaften.
Det betyder, at det er tid til at købe de sidste julegaver, så det ikke ender ud i stress, jag og julekaos, når du d. 23. december opdager, at du har glemt at købe en gave til din søster.
På ELLE-redaktionen har vi for længst skrevet ønskelister, men det, der i virkeligheden har stået højst på listen, er et nyt år fyldt med masser af oplevelser, socialt samvær, almindelige arbejdsdage – og selvfølgelig ingen corona.
Læs også: 20 delikate julegaver, der koster under 1000 kroner
Men vi bevæbner os med masser af tålmodighed og tillid til, at det hele nok skal blive bedre – og så har vi skrevet en ønskeliste med nogle gaver, som er lidt lettere at pakke ind.
I galleriet herunder kan du se hvad, der står på toppen af ELLE-redaktionens ønskeliste, hvor både chefredaktøren, moderedaktøren og skønhedsredaktøren afslører, hvad de håber på at finde under juletræet i år.

"Ja, den er helt sikkert lidt dyr af en T-shirt at være... Men jeg er sikker på at denne Prada T-shirt vil være cool til alt fra jeans og sneakers til en festlig nederdel med røde læber på en fredag aften."
T-shirt, Prada hos Net-a-Porter.com, 2.900 kr. Køb HER.

"Jeg har længe beundret Grainne Mortons smukke smykkeunivers. Dette fine armbånd er øverst på min ønskeliste."
Armbånd, Grainne Morton, 2.890 kr. Køb HER.

"Jeg ønsker mig en blød, hvid striktrøje af god kvalitet. Jeg synes denne lækre cashmere strik fra COS opfylder alle kravene, og håber derfor på at finde den under juletræet i år."
Strik, COS, 1.550 kr. Køb HER.

"Jeg ønsker mig et maleri af Farshad Farzankia, der med sine finurlige, skæve og farverige billeder er en slags øjeblikkelig kur mod vintertungsind. Men realistisk set må jeg hellere komme på noget i et andet prisleje. Jeg samler på lamper, og en af mine favoritter er desværre blevet totalskadet af min meget nysgerrige kattekilling. Den var købt med hjem fra min yndlingsby Tokyo, så jeg kan desværre ikke købe en magen til. Derfor ønsker jeg mig denne i stedet - den vil matche mine blå vægge godt. Noguchis Akari-lamper giver det fineste lys - og ja, de er skrøbelige, men den forrige holdt trods alt i 12 år gennem fire flytninger."
Lampe, Isamu Noguchi, 4.900 kr. Køb HER.

"Jeg håber, at dette fine, sorte bælte ligger under juletræet i år. Bottega Venetas version er klassisk og elegant - og giver masser af styling-muligheder. Jeg vil sætte det i mine jeans eller i taljen over en oversize blazer."
Bælte, Bottega Veneta hos Mytheresa.com, 1.860 kr. Køb HER.

Chefredaktør, Cecilie Ingdal
"Juleønsker? Jamen, hvor skal jeg begynde. Jeg tænker ikke, at et ønske om præ-corona-times eller at corona går væk tæller? For hold da op, hvor jeg savner dagligdagen med min redaktion. Jeg er lige flyttet og efter en del måneder i en midlertidig bolig (uden egne møbler) - og måske fordi hjemmebasen i år har været vigtigere end nogensinde før - er min juleønskeliste præget af interiør. I den vilde ende af skalaen (her kommer den rige, ukendte onkel ind) ønsker jeg mig New Yorker-duoen Apparatus’ vidunderlige Cloud19-lampe. I den mere overkommelige ende ønsker jeg mig (endnu) en af Anissa Kermiches cool vaser."
Lampe, Apparatus, 33.774 kroner. Køb HER.
Vase, Anissa Kermiche, 536 kroner.

Digitalredaktør, Nikita Hoffmann Andersen
"Moden afspejler den tid, vi lever i, og selvom jeg altid klæder mig komfortabelt på, har min vanlige ”uniform” (jeans, T-shirt og blazer) virkelig fået kamp til stregen af sweatpants, strik og uldsokker i år. Jeg drømmer om at opgradere garderoben med denne smukke hæklede strik fra et af de brands, jeg har kigget ekstrameget til i år: Sea New York. Den vil både være smuk til hjemmekontorets sweatpants og til blå jeans, når jeg (gisp!) bevæger mig ud."
Strik, Sea New York, 2.865 kr.

"Selvom yogatræningen i øjeblikket foregår på stuegulvet derhjemme, kan man jo godt se lidt lækker ud. Derfor ønsker jeg mig dette skønne sæt fra Filippa Ks fine Soft Sport-kollektion."
Top, Filippa K, 500 kr. Køb HER.
Bukser, Filippa K, 1100 kr. Køb HER.
Sportsbh, Filippa K, 500 kr. Køb HER.

"Jeg flytter i ny lejlighed lige inden jul, og jeg drømmer om at oppe mig lidt på indretningsdesignfronten med lækre objekter, der er så klassiske i deres udtryk, at jeg kan have dem i mange år."
Lampe, Menu Space, 4.094 kr. Køb HER.

Skønhedsredaktør, Maria Frederikke Munch Thorsgaard
"Jeg har drømt om et fad som dette, siden jeg var til en middag, hvor værtinden brugte det til at servere lækre salater i. Jeg forestiller mig også at bruge det til servering af pastaretter, til frugt eller bare til at have stående fremme med lidt dimser i."
Fad, Hay,7699 kr. Køb HER.
