Shopping

Se hele see-now-buy-now kollektionen fra H&M Studio med priser her!

- 01/03/2018

Den 28. februar under modeugen i Paris præsenterede H&M Studio "see now, buy now"-kollektionen til S/S 2018, som er inspireret af Japans urbane elegance og stilrene minimalisme. Se hele kollektionen med priser her-

I japanske omgivelser på Musée des Arts Decoratifs samledes hele den internationale modeelite under den parisiske modeuge for at overvære H&Ms seneste succes-skud: H&M Studio. 

H&M Studio er sæsonens signatur kollektion fra H&M, der er lidt mere avantgarde, cutting-edge og fashion forward, end det velkendte mainline H&M, der adapterer eksisterende trends. Derfor har H&M Studio kollektionen en mere eksklusiv appel, der berettiger den til at blive vist under modeugernes flagskib i modens hjemby Paris. 

Forårets studio-kollektion fra H&M, der denne gang er “See Now, Buy-Now” (så skynd dig at shoppe kollektionen her) bød på et væld af rene silhuetter og flagrende snit, der fik liv af stærke statement-print. Der var en afslappet vibe omkring kollektionen – særligt fordi gæsterne, der var inviteret til showet blev hensat til en moderne version af det traditionelle Japan, hvor de sad Japanese-style på gulvet på flettede tatami-måtter omgivet af japansk-inspirerede blomsterdekorationer. Kollektionen trækker også stærke referencer til Japan, hvilket kommer særligt til udtryk i et par åbne træsandaler med lav hæl, kjoler med origami-lignende ærmeplisseringer og høje kraver – alt sammen præsenteret under dryssende japanske sakura-blade, der er symbolet på japansk forår. 

H&M Studio kollektionen er til salg fra torsdag den 1. marts online og i butikker. 

I galleriet nedenfor har vi samlet alle styles og looks fra kollektionen, så du nemt kan overskue, hvad du skal klikke hjem i dag!