Sømandsblusen er ikke til at undvære denne sommer. ELLEs Styling Director, Mie Juel, guider dig til, hvordan du kan style den chikke bluse på forskellige måder.
Sømandsblusen er kommet for at blive! Denne sommer kommer du heller ikke udenom at bære de klassiske og stilrene striber, der bare passer til alt uanset sæson.
Den stribede bluse kan ikke kun bruges sæson efter sæson men kan også styles på mange forskellige måder. Derfor vil en investering i den stribede bluse aldrig være helt forgæves.
I galleriet kan du se ELLEs Styling Editor, Mie Juels, guide til, hvordan du kan bruge de chikke Breton-striber i en nutidig fortolkning af Coco Chanel, Brigitte Bardot og Charlotte Gainsbourg.