Shopping

Pieszak

- 21/05/2009

ELLE har mødt Henriette Pieszak Seeberg, designer for og indehaver af det relativt nye danske mærke Pieszak, der siden starten i 2007 har haft base i Kolding.

 

ELLE møder Henriette Pieszak Seeberg

Designerens polske mormors sjæl og attitude er en stor inspirationskilde, det er nemlig stærke kvinder med holdninger, Pieszak henvender sig til.

ELLE har talt med Henriette Pieszak Seeberg om …

Se også: Henriette Pieszak lancerer nyt denimbrand

Hvad der karakteriserer Pieszak
Designet skal fremhæve kvindekroppen bedst muligt. Jeg er fascineret af kvinder, som forener en kvindelig og sensuel fremtoning med en stærk attitude. Vores sommerkollektion kan beskrives som ‘luksusboheme møder rockchick’, og Pieszaks udtryk er råt, men samtidig feminint med en elegant fi nesse. Det kan f.eks. være sandaler med nitter eller bestemte skæringer på overtøjet. Det kan også være i form af en skjult historie på lommeforet i et par jeans.

Hvem hun designer til
Stærke kvinder med holdninger. Da jeg etablerede Pieszak, formulerede jeg mærkets dna som: chik, cool og garconne-look. Og det synes jeg, Pieszak lever op til i dag.

Se også: Pieszak x Red Barnet

Hvem hun drømmer om at klæde på
Det kunne være fantastisk at se Madonna i en af vores pelse og Carine Roitfeld i en af vores gulvlange kjoler i silke. Cameron Diaz i et par Pieszak-jeans ville også være skønt.

Inspirationen
Min mormor var en stærk kvinde, der klædte sig smukt. Det er dog ikke hendes tøjstil, der inspirerer mig i mit arbejde som designer, men hendes attitude, holdning og sjæl. Alt det hun gjorde for at blive ekstra feminin. Det er den type kvinder, jeg designer til. Og så rejser jeg meget og finder også inspiration i film, bøger og gadebilledet.

Læs også: Henriette Pieszak: Se mine sko!

Designerdrømmen
Det vil være en milepæl, den dag Pieszak i langt højere grad opfattes som et internationalt brand. Og så drømmer jeg om at åbne egne butikker.

Vigtigste tendens denne sommer
Gladiatorsandaler er et must, nitter som besætning, gulvlange kjoler og hullede ‘boyfriend jeans’ er også en dominerende tendens.

Se mere på Pieszaks hjemmeside