Mangler du de perfekte sko til en af sommerens mange fester? Eller kunne du bare godt tænke dig at friske garderoben op? Så kom med når 'Shoes on Sale' åbner dørene til et af forårets største lagersalg...
Vi elsker smukke sko, specielt når vi finder dem til en god pris! Og derfor er det altid en fest, når nogle af vores yndlingsbrands bliver solgt på lagersalg.
I løbet af foråret er der heldigvis altid masser af brands, der afholder lagersalg. Her sælger butikkerne ud af forskellige varer, og der er altid en stor chance for at gøre et godt kup. Men det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige lagersalg. Derfor har ‘Shoes on Sale’ valgt at samle flere eksklusive brands under ét tag og afholder i denne uge et af forårets største lagersalg.
På lagersalget kan du blandt andet finde lækre brands som Notabene, Alexander Wang, Ash, Billi Bi, Fred Perry og Michael Kors.
Læs også: 6 lagersalg, vi glæder os til
‘Shoes on Sale’ har åbent:
Torsdag d. 6. april, kl. 11-19
Fredag d. 7. april, kl. 11-19
Lørdag d. 8. april, kl. 11-17
Adressen er:
Rosengården 12
1174 København K
‘Shoes on Sale’ tager imod MobilePay og kontanter.