Shopping

Kom til luksusloppemarked i Charlottenlund

- 04/11/2015

Sæt kryds i kalenderen, når fashionistaer som Helle Vestergaard (Anni Lu), Lulu Henckel, Camilla Miehe-Renard og ELLEs Laura Lawaetz sælger ud af deres garderober. Se hvor, og hvornår her...

Søndag den 8. november klokken 10-16 skal du slå et smut forbi Charlottenlund, hvis du vil have fat i en masse lækkert tøj til din efterårsgarderobe til billige penge.

Dét er nemlig dagen, hvor fashionistaer som Helle Vestergaard (indehaver af smykkebrandet Anni Lu), Lulu Henckel, Andrea Larsson, Helle Høgsbro, Camilla Miehe Renard og ELLEs Laura Lawaetz (Stylejunkie.dk) sælger ud af deres garderober, herunder både tøj, sko og accessories – og endda i smukke omgivelser ved travbanen.

Hvornår:

Søndag den 8. november klokken 10-16

Hvor: 

Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund

Se også: Forsideguide: Få Helena Christensens forsidelook

Der vil være mulighed for at købe økologiske koldpressede juice, kaffe, lækre snacks og sandwich fra Frankly Market.

Indgangen er gratis, og der tages både imod kontanter og mobilpay (helst kontanter).

Der er masser af gratis parkeringsmuligheder, og ellers ligger Charlottenlund station kun 10 minutters gang fra loppemarkedet.