Flot fløjl og læder, vamsede striktrøjer i douce farver og pænt print. COS har netop præsenteret sin efterårskollektion til New York Fashion Week, og den byder på stilrene styles, der holder dig varm og velklædt på samme tid. Se kollektionen her.
Med efterårssæsonen lige om hjørnet er det tid til at pakke toppe med spaghettistropper væk og i stedet fylde garderoben med behagelige bluser og striktrøjer, cardigans og lange frakker, der skærmer for den kølige blæst.
Heldigvis er efterårsvarerne på vej til butikkerne, ikke mindst hos det verdensomspændende brand COS, som just har præsenteret sin seneste kollektion til New York Fashion Week, der netop nu finder sted.
Du kender sikkert COS for klassiske snit og smukke, afdæmpede farver i tidløse designs. Dertil kommer brandets høje fokus på kvalitet; for alle items er lavet med devisen om, at tøj skal bruges – gerne gennem flere sæsoner. COS opsummerer selv sin vision i en enkelt sætning: Contemporary klæder, der er designet til at holde.
COS er kendt for netop at skabe tøj, der overlever både brug, vask og modebilledets konstante omskiftelighed – men uden at være generisk. Tværtimod; for COS laver både dine bedste basics og de klassiske, men alligevel ukonventionelle styles, der skaber liv i din garderobe og giver dit outfit kant i et ellers gråt gadebillede.
Den nye efterårskollektion er – heldigvis – ingen undtagelse fra reglen.
Moderne tidløshed
COS mestrer dynamikken mellem tidløse designs, der fungerer både dette efterår og næste, og det hypermoderne, som modeinteresserede køber nu og her. Det er også præcis, hvad COS’ designerteam igen i år kan præsentere os for: Klassiske styles i god kvalitet med en twist af modernitet. Det er netop den fine balance mellem det nye og det, vi allerede kender, der giver brandet trendsætterstatus.
Hos COS består årets efterårslook af chikke styles, gerne med et hint af noget nyskabende. Kryds den klassiske hvide skjorte med en asymmetrisk nederdel i fleece, eller leg med farverne i dit outfit. Marineblå og sort møder mættet violet i skøn forening med ikoniske designs i moderne materialer. Det kunne være en trenchcoat i blød fløjl, en lang læderfrakke i bordeauxrød – eller gå med det sikre valg: Den grå uldfrakke med det helt rigtige oversized fit.
Lad dig inspirere af de små brud med konventionerne, og klæd dig klassisk på en helt ny måde.
Den ultimative storby
COS har sine rødder i elegante London, hvor mange modetrends breder sig fra, og tidligere år har netop London været hjemsted for brandets modeshows. Men som noget helt nyt præsenterer COS i år sin AW-kollektion på tværs af Atlanten i New York – og det er der en helt særlig grund til.
Årets vinterkollektion er nemlig inspireret af urbane miljøer og dynamiske storbyer. Kreativitet, positivitet og fantasi er nøgleordene, selvfølgelig krydset med COS’ kærlighed for formfuldendthed.
COS har ladet sig inspirere af byens mangfoldige områder sammen med New Yorker-personligheder, som udfordrer samfundet, opfordrer til dialog og leder vejen til forandring. New York City er således indbegrebet af alle de værdier, COS ønsker at indkapsle med den nye kollektion – og så findes der næppe en storby så vibrerende og levende som den amerikanske millionby.
COS livestreamede præsentationen af AW22-kollektionen på deres hjemmeside tirsdag, og du kan stadig se hele showet live on tape lige her.
Hvis du hellere vil gå direkte til kollektionen, kan du klikke dig gennem årets efterårsstyles fra COS i slideshowet herunder.
COS
Med inspiration i nutidige strømninger og tidløse pieces, der for altid vil være relevante items i garderoben, er COS førende på ikoniske enkeltstyles og basics med rette pasform. Med en eksperimentel tilgang til materialer, genopfinder COS garderobens keyitems i en kvalitet, der er lavet til at holde meget mere end bare én sæson.
Læs mere om COS og shop lige her.