ELLE har spottet fem tendenser, som sætter dagsordenen i din efterårsgarderobe. Hold særligt øje med kappen, som er både cool og praktisk til sæsonens kølige aftener
Kombinér vide bukser à la Diane Keaton med syle spidse stiletter og en cool aviator jakke i blød rulam.

Kappen
Den smukke og teatralske kappe er tilbage på modescenen. Kappen er enormt praktisk at have på uden på tøj, der fylder eller ikke må blive krøllet. Brug den om dagen for et casual-cool look eller om aftenen som et slag ud over din fine festkjole.
Kappe, Topshop, 1.199 kr.

Killerheels med spidse snuder
Akkurat som vi har vænnet os til runde snuder og nærmest har glemt, at vi nogensinde har gået med andet, vender moden. Flere af de store modehuse viste spidse snuder på podiet denne sæson på både killerheels og babystiletter.
Stiletter, Christian Louboutin, 3.900 kr.

Vide bukser
Efter mange sæsoner med ultraskinny bukser er der kommet vidde i bukserne igen. Med referencer til Marlene Dietrich og Katharine Hepburn i 1930-40’erne og Diane Keaton i 1970’erne viste designerne på a/w 2010’s catwalk deres fortolkning af de vide bukser i et stilet og sofistikeret udtryk.
Bukser, H&M, 399 kr.

Lun strik
Mode rimer normalt ikke nødvendigvis på komfortabel, men det kan det sagtens. Tag f.eks. catwalkens nyeste look: lune, uldne striktrøjer tilsat elegante silkekjoler eller feminine nederdele, så sweatrene fremstår cool frem for hyggelige.
Striktrøje, Filippa K, 1.300 kr.

Aviatorjakken
Dette efterår domineres militærlooket primært af flyvevåbenets cool og raffinerede uniformer. For at mestre den nye militærstil er det et must, at du investerer i en flyverjakke, også kaldet aviatorjakke, med blød rulam på indersiden og rå læder udvendigt.
Flyverjakke, Acne, 5.400 kr.